Kig på eksemplerne fra lærebogen kapitel 3 og prøv Punkt, Strengeleg, og Strengeleg2.
Find oversigten over String-klassen og:
Skriv et program, der finder positionen af det første mellemrum i en streng (Vink: Brug metoden indexOf(" ")).
Skriv et program, der fjerner det første ord i en sætning (indtil første mellemrum).
Skriv et program, der finder og fjerner alle forekomster af ordet "måske" fra en tekst.
Skriv et program, der finder og fjerner alle forekomster af ordet "måske" fra en tekst, uanset om det er skrevet med store eller små bogstaver.
Skriv et program, der tæller antallet af kommaer i en tekst.
Skriv et program, der undersøger, om en tekst er et
palindrom, dvs. med samme stavning forfra og bagfra (som f.eks.
"regninger", "russerdressur", "vær
dog god ræv").
Vink: træk de enkelte tegn ud af
strengen med substring(n,n+1).
Husk at substring() returnerer
strengobjekter, så de skal sammenlignes med .equals()-metoden:
s1.equals(s2)
Udvid programmet til at tage højde for store/små bogstaver, tegnsætning og mellemrum, sådan at de følgende palindromer også genkendes: "Selmas lakserøde garagedøre skal samles" og "Åge lo, da baronesse Nora bad Ole gå".
Prøv Vectortest og BlandKort og MindsteAfstand. Brug trinvis gennemgang og følg med i hvad der sker.
Denne del kan evt. springes over hvis du har arbejdet med
streng-opgaverne.
Hvis du ikke allerede har lavet en grafisk
version af kurve-programmet, så kig under "Grafisk
programmering (apletter)" på sidste
uges øvelser.
Del nu kurvetegningsprogrammet op i to
dele:
1) Lav et Vector-objekt i din applet, og fyld punkter
(objekter af typen Point) ind for kurven i en løkke.
2)
Lav en løkke nedenunder, der læser punkterne i
Vector-objektet og tegner rektangler.
Lav den nederste løkke om, så den tegner streger i stedet for.
Prøv tilsidst Datoer og løs:
Ret Datoer-programmet sådan, at Jacobs fødselsdato ikke går tabt (opret et tredje objekt i stedet for at ændre i jacob-objektet).
Skriv et program, der udskriver datoen for i morgen, om en uge og om et år.
Skriv et program, der ud fra en persons fødselsdato udskriver alle fødselsdage, som personen har fejret indtil nu (lav f.eks. en while-løkke, hvor du tæller år frem fra fødselsdatoen, og brug before-metoden til at tjekke, om du er nået frem til nu).