Indhold:
Forstå pakkebegrebet og nøgleordet import
Importere og bruge standardpakkerne
Definere egne pakker
Kapitlet forudsættes ikke i resten af bogen, men er ofte en fordel, når man skal programmere i praksis.
Forudsætter kapitel 4, Definition af klasser.
Når man laver større programmer (over 30-40 klasser), kan det være nyttigt at opdele dem i grupper. En pakke er en samling af klasser, der på en eller anden måde er beslægtede i funktion.
En pakke er en samling af klasser
Javas standardbibliotek på mere end 1000 klasser er delt op i ca. 30 mindre pakker.
Pakker svarer til (klasse)biblioteker i C eller C++ eller "unit"-begrebet i PASCAL.
Vi har set, at når vi skal benytte klasser, der ligger ud over de helt grundlæggende, bliver vi nødt til at meddele oversætteren, hvor den kan forvente at finde definitionen af klassen. Dette kaldes at importere klassen.
Egentlig kunne vi godt helt udelade import-sætninger og skrive det fulde pakke- og klassenavn hver gang. Hvis vi f.eks. vil benytte Vector-klassen, kunne vi skrive:
java.util.Vector v;
v = new java.util.Vector();
Det er jo lidt besværligt, og derfor kan vi vælge øverst i kildetekstfilen at skrive:
import java.util.Vector;
Dette får oversætteren til at lede i java.util-pakken, hvis den møder en klasse, den ikke umiddelbart genkender. Nu kan vi skrive, som vi plejer:
Vector v;
v = new Vector();
Der kan forekomme et hvilket som helst antal import-sætninger i en javafil. Import-sætninger skal stå først i filen, før klassedefinitionen. Hvis man ønsker at importere flere klassedefinitioner fra samme pakke kan man skrive en * i stedet for klassenavnet:
import java.util.*;
Dermed importerer man samtlige klasser fra denne pakke. Det vil sige, at oversætteren leder denne pakke igennem, når den møder en klasse, den ikke umiddelbart genkender. De klassedefinitioner, der ikke bruges, bliver altså bare ignoreret.
Import af en klasse gør blot definitionen af klassen kendt for oversætteren - det gør ikke det færdige program større eller langsommere
I Javas indbyggede hjælpesystem kan man se de forskellige indbyggede pakker, der indeholder en række nyttige klasser. De vigtigste standardpakker er:
java.lang grundfunktioner i sproget
java.util nyttige værktøjer, såsom Date, Vector og meget andet
java.awt Abstract Window Toolkit. Basal vinduesbaseret programmering og grafik
java.applet klasser til understøttelse af appletter
java.io IO-funktioner, filhåndtering og datastrømme
java.net netværksfaciliteter
java.rmi Remote Method Invocation - til distribuerede systemer
java.sql databaseadgang (også kaldet JDBC)
java.text håndtering af tekst uafhængigt af sprog
javax.swing avanceret vinduesbaseret programmering
Hvorfor hedder den sidste javax? javax betyder, at sproget er udvidet med nogle ting, som ikke på nuværende tidspunkt er en del af det egentlige standardbibliotek, og som måske er bestemt til aldrig at blive det. Et andet eksempel på javax er javax.comm, som er en kommunikationspakke, der håndterer seriel og parallel transmission af data.
De mest basale javaklasser, eksempelvis String, ligger i pakken java.lang. Denne særlige pakke indeholder en masse grundfunktioner og importeres altid af oversætteren. Det er altså ikke nødvendigt at importere den eksplicit med import java.lang.*;
Af andre klasser i java.lang kan nævnes System (til f.eks. System.out.println()) og Math (til f.eks. Math.random() og Math.sqrt()).
Hvis vi husker, at en pakke er en navngiven samling af klasser, er det nærliggende at tænke på, hvordan filer er organiseret i underkataloger på et filsystem.
En klasse svarer til en fil på filsystemet
En pakke svarer til et underkatalog på filsystemet
For eksempel findes klassen java.util.Vector som filen Vector.class i et katalog, der hedder util, som er et underkatalog til et katalog, der hedder java: java/util/Vector.class (i DOS og Windows som: java\util\Vector.class).
Ofte er klasserne og katalogerne pakket sammen i et såkaldt Java-arkiv (.jar-fil). jar-filer minder meget om zip-filer.
Oversætteren skal kende pakkens fysiske placering i filsystemet:
Som et underkatalog med samme navn som pakken.
I et underkatalog med samme navn som pakken et andet sted i filsystemet, som der henvises til med CLASSPATH-variablen.
I en jar-fil, som der henvises til med CLASSPATH-variablen.
CLASSPATH-variablen er en miljøvariabel, der minder om PATH-variablen (defineret i AUTOEXEC.BAT i DOS). Den angiver de steder, hvor oversætteren skal lede efter klassedefinitioner.
Man kan definere sine egne pakker. Dette er specielt brugbart i større systemer, hvor man har mange klasser med beslægtede funktioner, for eksempel kommunikation (internetkøb med VISA eller Dankort) eller sine egne matematik- eller datobearbejdningspakker.
I følgende eksempel findes to klasser, nemlig Klasse1 og Klasse2 i en pakke (der hedder minPakke). De bruges af den eksekverbare klasse BrugPakker:
import minPakke.*;
public class BrugPakker
{
public static void main(String args[] )
{
Klasse1 a = new Klasse1();
Klasse2 b = new Klasse2();
a.snak();
b.snak();
}
}
Klasse1 og Klasse2 skal ligge i et underkatalog, der hedder minPakke:
// Filnavn: minPakke/Klasse1.java
package minPakke;
public class Klasse1
{
public void snak()
{
System.out.println("Dette er Klasse1, der taler!");
}
}
// Filnavn: minPakke/Klasse2.java
package minPakke;
public class Klasse2
{
public void snak()
{
System.out.println("Dette er Klasse2, der taler!");
}
}Det er normalt at man benytter sin internetadresse eller firmanavn i navngivningen af pakkerne. F.eks: oracle.jdeveloper.layout.XYLayout (klassen er XYLayout og pakken er oracle.jdeveloper.layout), com.sybase.jdbc.SybDriver eller netscape.javascript.JSObject.
Laver man sine egne pakker, ønsker man ofte at kunne distribuere dem til andre. De skabes med et ZIP-værktøj som WinZip eller GnoZip til Linux eller fra kommandolinien med jar, der følger med, når man installerer Java. Kommandoen jar minder meget om UNIX' tar-kommando. Man opretter et arkiv ved at skrive f.eks.:
jar cf minPakke.jar minPakke
Dette vil oprette JAR-filen minPakke.jar med klasserne minPakke/Klasse1.class og minPakke/Klasse2.class.
Dette afsnit findes i den trykte bog
Dette afsnit findes i den trykte bog
Søg i din computer efter filer, der ender på .jar, og åbn dem med et program, der kan læse ZIP-komprimerede filer (f.eks unzip eller WinZip). Hvordan ligger filerne organiseret?
Prøv, om du kan finde filen, der indeholder Vector-klassen.