Versio
Entajpita de Alinka Pokhrel, Nepalo
Kunordigado de Jacob Nordfalk
Enhavolisto
La dana vortaro de Preben Bagger 1
g Pg. 1 2
Pg. 2 3
Pg. 3 3
Pg. 4 4
Pg. 5 4
Pg. 6 5
Pg. 7 5
Pg. 8 6
Pg. 9 6
Pg. 10 6
Pg. 11 7
Pg. 12 7
Pg. 13 8
Pg. 14 8
Pg. 15 9
Pg. 16 9
Pg. 17 10
Pg. 18 10
Pg. 19 11
Pg. 20 11
Pg. 21 12
Pg. 22 12
Pg. 23 13
Pg. 24 13
Pg. 25 14
Pg. 26 14
Pg. 27 15
Pg. 28 15
Pg. 29 16
Pg. 30 16
Pg. 31 17
Pg. 32 17
Pg. 33 18
Pg. 34 18
Pg. 35 19
Pg. 36 19
Pg. 37 20
Pg. 38 20
Pg. 39 21
Pg. 40 21
Pg. 41 21
Pg. 42 22
Pg. 43 22
Pg. 44 23
Pg. 45 23
Pg. 46 24
Pg. 47 24
Pg. 48 25
Pg. 49 25
g^ Pg. 1 26
Pg. 2 26
Pg. 3 27
Pg. 4 27
Pg. 5 28
Pg. 6 28
Pg. 7 29
Pg. 8 29
h Pg.1 29
Pg. 2 30
Pg. 3 30
Pg. 4 31
Pg. 5 31
Pg.6 32
Pg. 7 32
Pg. 8 33
Pg. 9 33
Pg. 10 34
Pg. 11 34
Pg. 12 35
Pg. 13 35
Pg. 14 36
Pg. 15 36
Pg. 16 37
Pg. 17 37
Pg. 18 38
Pg. 19 38
Pg. 20 39
Pg. 21 39
Pg. 22 40
Pg. 24 41
Pg. 25 41
Pg. 26 41
Pg. 27 42
Pg. 28 42
Pg. 29 43
Pg. 30 43
Pg. 31 44
Pg. 32 44
Pg. 33 45
Pg. 34 45
Pg. 35 46
Pg. 36 46
Pg. 37 47
Pg. 38 47
Pg. 39 48
Pg. 40 48
Pg. 41 49
h^ Pg. 1 49
J Pg. 1 50
Pg. 2 50
Pg. 3 51
Pg. 4 51
Pg. 5 52
Pg. 6 52
Pg. 7 53
Pg. 8 53
Pg. 9 54
Pg. 10 54
Pg. 11 55
Pg. 12 55
Pg. 13 55
Pg. 14 56
L Pg. 1 57
Pg. 2 57
Pg. 3 58
Pg.4 59
Pg. 5 59
Pg.6 60
Pg. 7 61
Pg. 8 62
Pg. 9 62
Pg. 10 63
Pg. 11 64
Pg. 12 64
Pg. 13 65
Pg. 14 66
Pg. 15 67
Pg. 16 68
Pg. 17 68
Pg. 18 69
Pg. 19 70
Pg. 20 71
Pg. 21 71
Pg. 22 72
Pg. 23 73
Pg. 24 74
g fk gramo gram
gabardino gabardine (stof med skrå ribber)
gabaro pram, lægter
gablo gavlfelt (øverste trekantede del af gavl); gavltrekant (fx over dør)
gabloMuro gavl
gabonAno gaboneser
Gabono Gabon (stat i Vestafrika)
gado tørret (torske) fisk; zo* torskefisk (torsk, kuller, hvilling m.fl.); salita~ klipfisk; (jf moruo)
gadolinio gadolinium (grundstof, Gd)
gael/a gælisk
gaelo gæler (ke ltisk indbygger i Irland eller Skotland)
gafo mar gaffel (til at holde sejl)
gagato gagat, jet, (smykkesten)
gageo guldstjerne (forårsblomst); (dgl: orstelo)
gago komisk påfund (fx i sketch)
gag^o eo ikke-esperantist; (= neesperantisto)
gaino (stramtsiddende dametøj, fx) stramt (under) skørt; ~jupo stram nederdel
gaja glad, livlig, lystig, munter; La ~ Vidvino Den Glade Enke (operette); ~societo et livligt selskab; suna ~ c^irkau^aj^o lyse og venlige omgivelser
gaj/i være glad, livlig, lystig, munter; s^i ~is en la dancrondo hun svingede sig i dansen
gajIgi opmuntre, oplive; ~ iun sætte humør i én; floroj ~is la c^ambron blomster livede op i værelset
gajIg^u! op med humøret!
gajlo galæble, galle
gajlVespo galhveps (fremkalder galler på planter)
gajnBato vinderslag (fx i tennis)
gajni vinde; ~ la grandan ~on vinde den store gevinst; ~ la matc^on vinde kampen; ~ tempon vinde tid
gajnInto vinder
gajn/o gevinst; sejr
gaj/o ogs humør (fx infekta ~ smittende humør)
gajUlo ogs humørspreder, livstykke
gabi gække (om gæs)
galago øremaki, øreabe, (halvabe)
galaksio galakse, mælkevej
galanta galant, opmærksom (over for kvinder); ridderlig
galanterio sy- og besætningsartikler, galanterivarer
galant/i være galant, opmærksom, ridderlig
galantino sylte, kød i gelé
galanto vintergæk; (dgl: neg^borulo)
galant/o ridderlighed, galanteri
Galapago(j) Galapagos (øer i Stillehavet)
Galateo my Galatea (græsk havnymfe)
GalatIo hist Galatien (gallisk rige i Lilleasien)
galato hist galater; (jf Galatio)
GalegIo Galicien (noedvestlige Spanien)
galego galecier; (jf Galegio)
galeno blyglans (mineral)
galeopiteko flyvcabe (kaguang)
galeopso hanekro (plante)
galerio galleri; art~ kunstgalleri; mineja ~ minegang; (jf arkado, pulbalkono)
galero galej
galerUlo galejslave (dømt til galejen)
Galicio Galicien (sydøstlige Polen)
galileAno galilæer
Galileo Galilæa (nordlige Palæstina); hist Galilei (italiensk astronom og fysiker)
galimatio galimatias (forvirret sludder, vås)
galinago bekkasin (vadefugl)
galino høns; (dgl: koko)
galinoFormaj birdoj hønsefugle; (dgl: kokbirdoj)
galinulo rørhøne; (dgl: akvokoko)
galio snerre (plante); kem gallium (grundstof, .Ga)
galiumo glds (→ galio) gallium
galjono gallon (eng. rummål)
galo galde
galono galon, tresse, (bånd til dekoration, fx på uniform)
galopAnta galopperende (fx inflacio inflation)
galop/e i galop
galopEjo galopbane
galop/i galoppere
galopo galop (og så mus)
galos^o galoche (overtræhssko af gummi)
galvanizi galvanisere (give metalovertræk, fx forzinke)
galvanometro galvanometer (til måling af svage strømme)
galVeziko galdeblære
gama gamme (tredje bogstav i det græske alfabet) Bem: jf alfa
gamaGlobulino gammaglobulin (antistoffer)
gamaRadiAdo gammastråling (elektromagnetisk stråling der udsendes af mange radioaktive stoffer)
gamas^o gamache (ankelbeklædning)
gambiAno gam bier
Gambio Gambia (stat i .Vestafrika)
gambito gambit (åbningstræk i shah)
gambo ben (fra hofte til tå); (jf kruro)
gamelo mil kogekar
gameto bio kønscelle, gamet; (dgl: genera c^ela)
gamNoto grundtone (fx c i c-dur); (= toniko)
gamo skala; omfang, register; mus skala, (= skalo); toneart, (= tonalo); la tuta ~ de koloroj hele faveskalaen; la ~ de vidpunktoj estis senfina synspunkternes mangfoldighed var uden ende; la tuta ~ de sentoj hele følelsesregistret; li prezentis ~n da proponoj han fremlagde en bred vifte af forslag
gamSigno mus søgle og fortegn
ganaAno ghaneser
Ganao Ghana (stat i Vestafrika)
ganglio ganglie (samling af nerveceller)
Gango Ganges (flod i Indien)
gangreno koldbrand (døende cellecæv)
gangsterIsmo gangstervælde
gangstero gangster (medbem af forbryderbande)
Ganimedo Ganymedes (måne omkring Jupiter; my gudernes mundskænk)
ganto handske; j^eti la ~n al iu koste handsken til én (udfordre); delevi la ~n tage handsken op
gantro signalbro (til jernbanesignaler, vejskilte, kabler m.m.); portal (til kran); servicetårn (til raket)
gantUjo handskerum
gapi måbe, stå og glo (med åben mund); ~ al iu glo på nogen; ne ~u! lá væŕ og stå og glo!
garag^o glds (→ parkejo, au^tejo, (au^to) riparejo, flanktrako o.l.) parkeringshus; bilværksted; sidespor
garanti/a garanti- (fx fonduso – fond)
garantiAj^o sikkerhed, pant; meti kiel ~n stille som sikkerhed; preni ~e ion tage noget som sikkerhed
garantii garantere (por for), stille garanti (por for, pri vedrørende), stå inde for, sikre, være garrant for, borge for; sendu la knabon kun mi, mi ~os por li send drengen med mig, jeg står inde for ham; la nomo de la au^toro ~as por la valoro forfatterens navn borger for kvaliteten
garanti/o garanti, sikkerhed; nenia ~ de sukceso ingen som helst garanti for succes
garbEjo staklade
garbo neg; kuippe; ~ de pajlo halmknippe; ~ da pajlo et knippe halm
garcinio garcinia (tropiske træer, fx mangostantræet); (jf mangostano)
gard/o beskyttelses-; bevogtnings-; ~ dej^oro vagttjeneste
gardAng^elo skytsengel
gard/e på vagt; forsigtigt, (= singarde)
gardenio gardenia (blomsterbusk)
gardi beskytte (fx iun kontrau^ perforto èn mod), værne om (fx sian personan dignon sin personlige værdighed); bevogte (fx krimulon en forbryder); behare; passe på; ~ sin gardere sig, tage sig i agt; ~u s^in bone!pas godt på hende!; Dio ~u nin! Gud behare os!; ~ sin kontrau^ surprizoj gardere sig mod overraskelser; ~u vin kontrau^ trompuloj! tag dig i agt for svindlere!; ~ sekreton holde på en hemmelighed; ~ sian langon vare sin mund; ~u min kontrau^ amikoj, kontrau^ malamikoj mi ~os min mem! fri mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare!
gardIlo el sikring; fand~ smeltesikring
gardIsto vagt; vogter
gard/o beskyttelse, værn; bevogtning; vagt
gardoStarAnto vagtpost, skildvagt
gargari gurgle (la gorg^on halsen); skylle, (= akvolavi, tralavi)
gargojlo vandspyer (tud på tagrende formet som menneske eller dyr)
garnAj^o garmiture, tilbehør; garnering, besætning; beslag
garni garnere (fx kotleton per legomoj en kotelet med grøntsager); pyntæ (fx robon per brodaj^oj en hjole med broderinger)
garnituro garniture (sæt af sammenhørende dele, fx toiletgarniture)
garnizono garnison (militær styrke i en by)
garolo skovskade
gasDukto gasledning
gasFarEjo gasværk
gasKamero gaskammer (i koncentrationslejr)
gasKrano gashane
gasMezurIlo gasmåler
gaso gas; luftart (fx hidrogeno brint)
gasPedalo speeder, gaspedal
gasRezervUjo gasbeholder (fx ved gasværk)
gastAdo ophold (som gæst)
gastEjo kro; værtshus
gasterosteo hundestejle; (dgl: dornfis^o)
gast/i itr være gæst (fx c^e iu hos nogen)
gastIgAnto vært
gastIgEma gæstfri
gastIgi (iun) tage imod (nogen) som sin gæst, have (nogen) som gæst, beværte (nogen)
gastLaborIsto gæstearbejder
gasto gæst
gastrito mavehatar; (dgl: stomaka kataro)
gastroenterito mavetarmkatar; (dgl: stomakintesta kataro)
gastrofilo hestebremse
gastronomio gastronomi
gastronomo gastronom (madkender)
gasUjo gasflaske
gasUmi gasse (dræbe eller henrette med gas)
gau^co gau^cho (sydamerikansk cowboy; blanding of spanier og indianer)
gau^g^o måler (til væshetand)
Gau^lIo hist Gallien (Frankrig og Belgien plus dele af Tyskland, Svejts og Norditalien)
gau^lo galler
gau^lterio vintergrøn (stedsegrøn plante)
gau^ro gaur (Sydasiatisk vildokse)
gau^s/a distribuo mat normalfordelingen
gau^so fys glds gauss (enhed for magnetisk fluxtæthed; 1gauss = 0,0001 tesla); (jf teslo)
gavialo gavial (indisk krokodille)
gavoto gavotte (en dans)
gazelo gazelle (antilopeart)
gazetAro presse
gazeto avis; tidsskrift; magasin; c^intago~ dagblad, (=j^urnalo); semajna, monata ~ ugeblad, ugeavis, månedsblad, tidsskrift, magasin, (= revuo, magazino)
gazo gaze (forbindsstof)
gazono græsplæne
ge- (forstavelse der (1) udtrykker at en given gruppe omfatter begge køn, eller (2) danner en kønsnentral betegnelse for en enkelt person fra en sådan gruppe); ~patroj forældre; ~ fratoj søskende; ~patro forælder; ~edzo ægtefælle
ge/a (som angår begge køn, fx) ~ koruso blander kor; ~ lernejo fællesshole; ~ parludo mixed double (fx i tennis); ~ vivo kærlighedslivet
geAmAntoj (de) elskende
geastro stjernebold (svamp); (dgl: terstelo)
geAvoj bedsteforældre
geEdzEco ægteskab
geEdzIgi vie (et par)
geEdzIg^i gifte sig (med hinanden)
geEdzIg^o bryllup
geEdzo ægtefælle; ~ j (ogs) ægtepar
geFiloj børn (sønner og døtre)
geFratoj søskende
geheno bibl gehenna, helvede
gejo bøsse (homoseksuel mand); (jf lesbo)
gejsero gejser (varm springkilde)
gejs^o geisha (japansk danse- og syngepige)
geko gekko (lille øgle)
gelatenAj^o sky (geli af kødsaft)
gelateno gelatine; husblas
geLog^i bo sammen (papirløst)
geMastroj værtspar; herskab
gemIsto (sliber af ædle stene, fx) diamantsliber
gemo ædelsten
gemuta gemytlig, hyggelig
genciano ensian (plante)
genealogia arbo stamtræ
genealogio slægtsforskning, slægtshistorie; stamtavle; genealogi
genealogo slægtsforsker
geNepo barnebarn
genera c^elo kønscella (jf spermatozoo, ovolo)
generacia abismo generationskløft; (= generacia brec^o)
generacia brec^o generationskløft
generacio generation, slægtted; nova ~ de poetoj en ny generation af digtere
generalo general
generatoro generator; kontinukurenta ~ jævnstrøms generator; alternkurenta ~ vekselstrømsgenerator
generEma der formerer sig hurtigt
generi avle; frembringe; mat frembringe, (= estigi)
genetiko genetik, arvelighedslære
geNevoj søskendebørn (nevø(er) og niece(r))
genezo skabelse; tilblivelse; tilblivelseshistorie; (G)~ 1. Mosebog
geni/a genial
genio genialitet; geni; skytsånd
genisto visse (lav busk)
genistVorUlo gyvelkvæler (plante)
genitivo genitiv, ejefald
geniUlo (et) geni
geno gen, arveanlæg
genocido folkemord
genotipo anlægspræg (modsab fremtoningspræg)
geneto genette (desmerdyr)
genro bo zo slægt; gram køn
gento slægt, stamme, folk(eslag)
genuFlekso knæbøjning
genu/i knæle (ligge på knæ)
genuIg^i knæle (logge sig på knæ); (= ekgenui)
genuIngo knæbeskytter
genuKavo knæhase
genuo knæ
genuOsto knæskal
ge/o (gruppe bestående af en mand og en kvinde eller en dreng og en pigel)
geocentra geocentrisk (med jorden som centrum)
geodeziIsto geodæt
geodezio geodæsi (læren om udmåling af jordoverfladen)
geodiziko geofysik (læren om jordklodens lysik)
geografio geografi
geografo geograf
geologio geologi
geologo geolog
geometrio geometri
geometro geometriker; zo måler (matsommerfugl)
geOnkloj tante og onkel (faster og onkel, moster og onkel, farbror og tante, morbrov og tante)
geotekniko geoteknik (teknisk jordbundsundersøgelse)
geotrupo skarnbause; (dgl: sterkoskarabo)
gepardo gepard (rovdyr)
gePatro forælder; ~j forældre
gerAj^o gering, hjørnesamling (fx af to lister)
geranio storkenæb; (dgl: grubeho)
geri gere (shære træ skråt af)
geriatrio geriatri (læren om alderdomssygdomme)
gerilAno guerillasoldat
gerilo guerilla (krig)
gerleno trosse, varp
german/a tysk
germanio germanium (grundstof, Ge)
GermanIo Tyskland; (= .Germanujo)
germano tysker
gerundio gram gerundium
geSinjoroj! mine dawer og herrer!
gesta lingvo tegnsprog
gest/i gestikulere
gesto håndbevægelse, gestus; ~j (ogs) fagter
getao geta (japansk træsandal)
geto ghetto; jødekvarter
Getsemano Getsemane (have hvor .Zesus blev pågrebet)
geumo nellikerod; (dgl: hokherbo)
gibi mar gibbe
gibono gibbon (abe)
gic^eto billethul, skranke; lem, luge, (til udlevering, overvågning, samtale o.l)
gaga- giga- (forstavelse for en milliard gange en måleenhed); ~herco gigahertz (GHZ, en milliard hertz)
gigant/a gigantisk, kæmpe
giganto kæmpe, gigant
gigo gig (let, smal robåd)
gildo gilde, lav
gilstino guillotine
gimnastikEjo gymnastiksal, gymnastiklokale
gimnastikIlo gymnastikredskab
gimnastiko gymnastik
gimnasto gymnast
gimnaziAno gymnasieelev
gimnazio gymnasium; (= mezlernejo)
gimnospermo (plante af gruppen nøgenfrøede frøplanter); ~j (ogs) (gruppen) nøgenfrøede; (jf angiospermo)
gimnoto elektrisk ål
ginekologio gynækologi (læren om kvindesygdomme)
ginekologo gynækolog
gingivIto tandkødsbetændelse; (dgl: dentkarna inflamo)
gingivo en gumme, tandkød; (dgl: dentokarno)
ginko tempeltræ
ginsengo ginseng (gl. lægeplante)
gipaeto lammegrib; (dgl: s^afgrip)
gipo gåsegrib, gul grib; (dgl: ansergrifo)
gipsHerbo brudeslør (plante)
gips/i gipse (fx plafonon et loft)
gipso gips; havi brakon en ~ (~ bandag^o) have en arm i gips
gipsofilo brudeslør; (dgl: gipsherbo)
gipsoS^tono gips (mineral)
girlando guirlande (kæde af blomster, blade o.l.)
giroskopo gyroskop (fx til autostyring)
giso støbejern; blanka ~ støbestål
gisto gær
gitarIsto guitarist
gitaro guitar
glacea glittet, glat; satineret, med glat og blank overflade (om stof); ~ papero glittet papir
glaceIgi glitte (fx papir); satinere (stof)
glaci/a is - (fx akvo –vand); iskold; ~ malvarmo isnende kulde
glaciAj^o is (til at supise)
glaciEpoko istid
glaceForo isblomst
glaciHorkeo ishockey
glaciIgi få til at fryse til is; isafkøle; la vintro ~is riverojn vinteren fik floderne til at fryse til; ~ita c^ampano isafkølet champagne
glaciIg^i fryse til is; stivne; la rivero ~is floden frøs til; s^ia rideto ~is hendes smil stivnende
glaciKampo isvidder, ismarker
glaciMonto isbjerg
glacio is; rompi la ~n bryde isen (også fig)
glaciPendAg^o istap
glaciRompIlo isbryder
glaciSako ispose
glaciso glacis (side af dæmning, jordvold)
glaco rude (i bil); spejlglas, (= spegulvitro); antau^a ~ forrude
glacoVis^Ilo vinduesvisker
glac^ero gletsjer
gladi stryge (fx c^emizon en skjorte)
gladiatoro hist gladiator (deltager i kamplege)
gladIlo strygejern
gladiolo gladiolus (plante)
gladoTabulo strydebræt
glando kirtel
glano agern (egens frugt)
glarcolo braksvale
Glasgovo Glasgow (havne by i Skotland)
glaso glas (til at drikke af); (jf vitro)
glata glat, jævn; la maro estis tute ~ havet var fuldstændig roligt; logi per ~ bus^o lokke med indsmigrende ord; (jf glitiga)
glat/e glat, uden problemer; tio ne iris ~ det forløb ikke uden problemer
glatIgi gøre glat, jævn; glatte (fx al si la harojn sit hår); jævne (fx la vojon al iu vejen for èn); ~ sian stilon polere sin stil
glatKrania kronraget
glatKraniUlo skinhead
glau^cio hornskulpe (plante); (dgl: kornopapavo)
glau^ko lit blågrøn
glau^komo grøn stær (øjensygdom)
glavIngo skede
glavo sværd
glazur/i glasere (fx torton en la lagkage)
glazuro glasur (på lervarer eller kager)
gld. fk guldeno gylden (mønt)
glekomo korsknap (plante)
glicerino glycerin (fx til kosmetik og sprængstof); (fag = glicerolo)
glicerio sødgræs
glicerolo glycerin; fag glycerol
glicirizo lakrids
glikolo kem glykol
glim/i skinne (mat), glimte
glimo glimmer (mineral)
gliptoteko glyptotek (skulpturmuseum)
gliro syvsover (muselignende gnaver); (dgl: dormomuso)
glisi bevæge sig i glideflugt, svæveflyve
glisIlo svævefly
glit/a glat (svær at holde fast på); ~ kiel angilo glat som en ål
glitEjo glidebane
gliti glide; skride (ud, ned); smutte; la au^to ~is flanken bilen skred ud; servistoj ~is inter la gastoj tjenere smuttede rundt mellem gæsterne
glitIga glat (som får èn til at glide); atentu, la vojo estas ~! pas på, vejen er glat!
globArtiko hugleled
globJ^eto spo kuglestød
globKapa baleno grindehval; (= globkapulo)
globKrajono kuglepen
globLagro kugleleje
globo kugle; klode; lampekuppel; bilarda ~ billardkugle; la tera ~ jordkloden; la ~ de la okulo øjeæblet; regna ~ rigsæble; (jf kuglo)
globulino globulin (protein i fx blodserum)
globuso globus
glor/a glorværdig, ærefuld; hæderkronet
glorAma som elsker at være genstand for hædersbevisninger, æresbevisninger, glans og herlighed
glorAvida som tørster efter hæder og ære, glans og herlighed; ærekær, ærgerrig
glori hædre, ære, hæve til skyerne; glorificere, forherloge; (lov) prise; oni multe ~is lin man hævede ham til skyerne
glorIgi forårsage berømmelse og anseelse, kaste glans over, gøre kendt; grandaj scienculoj ~as sian naskig^landon store videnskabsfolk kaster glans over deres fødeland (sed ili ne gloras g^in men de lovpriser det ikke)
glorKrono glorie
glor/o hæder, ære; glans, herlighed; senmorta ~ uvisnelig hæder
glosino tsetseflue; (= ceceo)
gloso forklaring til sjældne eller fremmede ord
gloto stemmeridse
glugli klukke (som vand af en flaske)
glui klæbe, klistre, lime; ~ foton sur kartonon klistre et billede op på pap; la s^vito ~is lian c^emizon al la dorso hans skjorte klæbede til ryggen af sved; (jf gluig^i)
gluIg^i klæbe, hænge i (fast, ved), sidde fast; lia c^emizo ~is al la dorso pro s^vito hans skjorte klæbede til ryggen af sved; la bandag^o ~is al la vundo forbindingen hængte i
glukozo glukose, druesukker
gluMarko mærkat, klistermærke
glumo avne (fjernes frakernen ved tærskning)
glu/o lim, klister; farun~ melkloster; fis^~ fiskelim
gluPlastro hæfteplaster
glutEma forslugen, grådig
glutEmUlo slughals, grovæder
gluteno gluten (proteinstof i korn)
gluteo endeballe; (= sidvango)
gluti synke, indtage; sluge; ~ ion per la okuloj sluge noget med øjnene; c^u mi ~u konjakon? skal vi snuppe en konjak?; (om tablet) ~u senmac^e! synkes hel!
glut/o indtagning (af føde); slurk, bid, mundfuld; li prenis ~n da brando han tog en slurk brændevin
gnafalio (sump) evighedsblomst; (dgl: eternfloro, sekfloro)
gnejso gnejs (bjergart)
gnomika lit gnomisk (af form som tanhesprog, aforisme o. l.); ~ poemo et gnomisk digt
gnomo gnom, bjergånd
gnostikismo gnosticisme (kristen sekt i oldtiden)
gnuo gnu (hesteagtig antilope)
gobelino gobelin (vævet vægtæppe)
Gobio Gobi (ørken i Centralasien
golEjo spo mål (stedet)
Golfa Fluo Golfstrømmen
golfEjo golfbane
golfEto vig
golfo geo golf, bugt; spo golf
Golgoto Golgata (hvor Zesus blev korsfæstet)
goliato goliatbille
Goljato Goliat (filister besejret af David)
golo mål (scoret)
golUlo målmand
Gomoro bibl Gomorra (by ved Det Døde Hav)
gonado kønskirtel, gonade
gondolIsto gondoliere (gondolfører)
gondolo gondol (lang, smal båd)
gongo gongong (slaginstrument)
goniometero fys goniometer (apparat til vinkelmåling)
goo go (japansk brætspil)
gordia nodo den gordiske knude
gorg^Doloro ondt i halsen
gorg^Inflamo halsbetændelse
gorg^o svælg, strube, hals; meti al in tranc^ibon al la ~ sætte én kniven for struben; kanti el plena ~ synge af fuld hals
gorila gorilla
got/a gotisk (om goterne, fx ~ lingvo gotisk sprog); (jf gotika)
gotika gotisk (om byggestil eller skrift)
goto hist goter (medlem af germansk folk); glds barber, vandel
grabeno geol gravsænkning
gracHerbo nådeurt
gracia yndefuld, graciøs; elegant, fin
gracila spinkel, klejn; lille, fin, tynd
graci/o yude; elegance
graco Guds nåde; (= difavoro)
grad/a grads – (fx diferenco – forshel); gradvis (fx ~ s^ang^ig^o en gradvis forandring), (= lau^grada)
gradiento fag gradient (mål for tiltagen eller aftagen); temperatura ~ temperaturgradient (fx ændring i grader når højden ændres 1 km)
grædIgi graduere, ordne progressivt (fx la ekzercojn en lernolibro øvelserne i en lærebog); gradinddele (fx termometron)
grado grad; frostis kelke da ~j det frøs nogle grader; g^is kia ~? i kvor høj grad?
grafik/a grafisk
grafikAg^o graf (gafisk fremstilling)
grafiko grafik
grafitio graffiti
grafito grafit (mineral af kulstof)
grafo greve
grafologio grafolog (læser karaktertræk i håndskrift)
grajlo finhagl ( nedbør i form af ganske sma hagl)
grajno korn, kerne; gram; ~ de pipro peberkorn; ~ de vinbero vindruekerne; ~ da oro et guldkorn; ~ da vero et gran af sandhed
grakEti rømme sig
graki skrige hæst (som en ravn); harke
gralo gral (helligt afferkar)
gamatik/a grammatisk
gramatiko grammatik
gramo gram (vægtenhed)
gramofono grammofon
grannatArbo granatæble (træ)
granato granatæble (frugt)
granda stor; høj (fx ag^o alder
grandAnima storsindet, ædelmodig
grandIgi gøre stor
grandIg^i blive stor, vokse
grandioza storslået
grandMeduzo storgople (vandmand)
granNombre i stort tal
grand/o størrelse; storhed
grandParte for en stor del
grandPotenco stormagt
grandSkale i stor målestok
grandUrbo storby
granito granit (bjergart)
grannlAj^o granulat
granulo lille korn
grapfrukto grapefrugt
graplo mar dræg (lille anker)
grapolo klase; ~ de vinbero en vindrueklase; ~ da vinberoj en klase vindruer
grask fed; fedtet; li estas ~ han er fed; ~j tipoj fede typer, (=dikaj tipoj)
grasAj^o fedt (i kød), det fede
grasBovIdo fedekalv
grasEco fedme
grasHerbo vibefedt (sumpplante)
gras/i fedte; smøre (med fedt)
grasIgi fede (fx anseron en gås; tio ~as! det feder!)
graso fedt, fedtstof
gratAj^o rift, skramme
gratenAj^o gratin
grateni gratinere (fx terpomkac^on kartoffelmos)
grati kradse, klø, skrabe; hundo ~is je la pordo en hund kradsede på døren; ~ al si la kapon klø sig i nakken; la kokoj ~is la teron hønsene skrabede i jorden; (jf juki)
gratifiki (iun) give gratiale, gratifikation, (til nogen)
gratIlo kløpind; pibekradser
grat/o kradsen; rift
gratuli lykønske, gratulere, (fx al iu pro io el. iun pro io nogen med noget)
gratulo lykønskning; ~n! tillykke!
grava betydningsfuld, vigtig, væsentlig; alvorlig; ~persono en betydningsfuld person; ~ kunveno et vigtigt møde; ~ helpo en væsentlig hjælp; ~akcidento en alvorlig ulykke
gravAj^o noget betydningsfuldt, alvorligt; au^skultu bone, temas pri ~! hør godt efter, det her er vigtigt!
graveda gravid; drægtig; ~ de tri monatoj gravid i tredje måned; la senlima spaco, ~je astroj det uendelige rum, med stjerner i svøb; decido ~ je gravaj sekvoj en beslutning der bærer kimen til alvorlige følger
gravedIg^i blive gravid; monto ~is, muso naskig^is bjerget barslede og fødte en mus
graved/o graviditet; drægtighed
grav/i være betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig); ne ~as!
det gør ikke noget!; bryd dig ikke om det!
gravIgi gøre betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig); li troe ~is bagatelon han pustede en bagatel op til det helt store
graviolo pigget annona (tropisk frugt)
graviti føle sig tiltrukket af er magtcentrum; gravitere (bevæge sig i overensstemmelse med massetiltrækningen); ili ~is c^irkau^ la potenculo de kredsede vedholdende om magthaveren
gravit/o tyngdekraft, gravitation
grav/o betydning (sfuldhed); alvor; kunveno de ekstrema ~ et møde af yderste vigtighed; li afektis ~n han stillede sig an som om han var betydningsfuld
gravUlo betydningsfuld person
gravuri (ind) gravere, indhugge; ~ ion en sian memoron indeprente noget i sin hukommelse
gravurIsto gravør
gravur/o gravering, stik (fx kupro~ kobberstik)
grau^li knurre, snerre
grebo lappedykker (fugl)
greftAj^o podekvist; med transplantat
grefti pode (fx pombranc^eton sur pirarbon en æblekvist på et pæretræ); overføre, transplantere, (væv, fx novan hau^ton ny hud); (jf transplanti)
greft/o podning; vævstransplantering
grego hjord, flok
gregoria kalendaro den gregorianske kalender (i Danmark fra 1700)
grejhundo mynde (hunderace)
GrekIo Grækenland; (= Grekujo)
greko græker
grenado granat (hånd -, gevær -); (jf obuso)
grenadilo passionsfrugt
grenato granat (rød ædelsten)
grenEjo hornloft, kornmagasin
grenFloro hornblomst
greno korn, brødkorn; c^ie estis ~kampoj der var kornmarker overalt; kia ~, tia pano som kornet, så brødet; (jf cerealo)
grenRozo kornvalmue
Grenvic^o Greenwich (længdegrad nul)
greso græs (plante af familien græsser); ~j græsser (plantefamilie); (jf herbo)
Grezijono Grésillon (esperanto – kulturcenter sydvest for Paris)
grifelo griffel; radernål
grifo grib; my grif (løve med ørenehoved og vinger)
grilBirdo græshoppesanger
grilo fårekylling (insekt)
grimac/i lave grimasser
grimaco grimasse
grimpi klatre, kravle; gå (vandre) op (ad, på, i); ~ krutan rokon klatre op på en stejl klippe; s^i sukcesis ~ en la boaton det lykkedes hende at kravle op i båden; mi ne emas ~ la turon jeg gider ikke gå (med) op i tårnet; malgrau^ la varmo ni ~is sur la monton trods varmen vandrede vi op på bjerget; ni ~is g^is la tria etag^o vi tog trappen op til tredje etage
grimp/o klatring, klatretur; opstigning
grinci knirke, hvine, skrige; s^losilo ~as en la seruro en nøgle knirker i låsen; la seruro en nøgle knirker i låsen; la pordego ~is per la c^arniroj porten skreg på sine hængsler; ~per la dentoj skære tænder
grinc/o knirken, hvinen, skrigen
grio gryn
gripo influenza
griza grå
griza papago grå jako (papegøje)
grizAj^o noget gråt; la ~ det grå
grizFoko gråsæl
grizHarUlo gråhåret person; bo brandbæger (stolthenrik)
griz/i være grå
grizuo grubega
groco gros (12 dusin; gl. mål)
grogo grog, toddy
Gronlando Grønland
gropo kryds (del af ryggen hos dyr)
gropTegmento valmtag (skråt tag i gavlen)
grosiero grossist, grosserer; (= pograndisto)
grosArbusto stikkelsbærbusk
groso stikkelsbær; c^ina~ kiwifrugt
gros^o (småmønt, fx) skilling, øre, klink; hist groschen (tysk mønt); sen ~ en pos^o uden en øre på lommen; g^is la lasta ~ til sidste krone
groteska grotesk, barok, naragtig
groto grotte, klippehule
gruBeko storkenæb (plante)
grumblEma slem til at brokke sig, gnaven, knurvorn
grumbli knurre; mukke, gøre vrøvl, brokke sig
grumblUlo gnavpotte, kværulant
grumelo klump (fx i sovs, fløde)
grumiksamo (kirsebærlignende brasiliansk frugt fra træ af slægten Eugenia)
grumo staldkarl, (= c^evalisto, stalisto); piccolo, (= servoknabo)
grund/i gå på grund, grundstøde
grundo jord, jordbund; grund; grobund; argila ~ leret jordbund; sur roka ~ på klippegrund; firma ~ sub la piedoj fast grund under fødderne; prepari la ~n por propono skabe grobund for et forslag, gøde jorden for et forslag
grundPurIgo jordrensning
gruntBovo yakokse
grunti grynte
gruo trane (vadefugl)
grupAno gruppemedlem
grupIgi gruppere
grupo gruppe
gruzo grus
guanako guanaco (vildtlevende lama)
guano guano (fuglegødning fra Sydamerika)
guberniEstro (leder af et administrativt distrikt, fx) guvernør, amtsborgmester; hist statholder
gubernio (administrativt distrikt, fx) provins, amt
gudr/i tjære (fx la tegmenton taget)
gudrIta kartono tagpap
gudro tjære
gufo store hornugle
gujavo guava (tropisk frugt)
gulas^o gullasch (ungarsk gryderet)
guldeno gylden (hollandsk mønt)
gulo jærv (rovdyr)
gumArbo gummitræ
gum/i gummiere (fx pos^tmarkojn frimærker)
gumo gummi, klæbemiddel; viskelæder
guno kvie (ungko)
gupio guppy, millionfisk, (akvariefisk)
gurd/i spille på lirekasse; lire (noget) af (rutinemæssigt, automatisk, uinspireret)
gurdIta forslidt, fortærsket
gurdo lirekasse
gurnardo knurhane (fisk)
guruo guru (åndelig vejleder)
gust/i itr smage; tio ~as bone det smager godt; (jf gustumi)
gustIgi (ion) sætte smag på (noget); tio ~is al s^i tension det gav hende smag for tennis
gusto smag; la ~ de rug^a pipro smagen af rød peber; g^uste lau^ mia~ lige efter min smag
gustUMi smage (på) ; li glutis la mang^on ne ~ante han slugte maden uden at smage på den; ~ la sau^con smage på sovsen; ~la plezuron au^di dolc^ajn vortojn snuse til den lykke det er at høre blide ord
gustUmIsto (vin) smager
gus^o bælg; ~de pizo en ærtebælg
gutaperko guttaperka (gummilignende stof)
gut/i itr dryppe; sango ~is blodet dryppede; ~antoj arboj dryppende træer
gutIgi dryppe (ion en ion); få til at dryppe; la vento ~is la arbojn vin den fik træerne til at dryppe
gutIgIlo dråbetæller
guto dråbe; tio estus ~ en la maro det ville være en dråbe i havet
gutoS^tono drypsten
guturalo strubelyd
guverni være huslærer
guvernIsto huslærer, guvernante
gvardioo garde, livvagt
Gvatemalo Guatemala (stat i Mellemamerika)
gvati belure, udspionere; holde udhig, holde vagt
gvatIsto soldat der overvåger fjendens bevægelser
gvatSekvi skygge (en person)
gvidAnto leder; la elektita ~ den valgta leder
gvidi lede, føre, vise vej; vise rundt; sin~ lade sig lede (per af); ~ eu muzeo vise rundt på et museum; ~ blindulon trans la straton hælppe en blind over gaden
gvidIsto leder, guide; ~ por grupo da montaraj migrantoj guide for en gruppe fjeldvandrere
Gvineo Guinea (stat i Vestafrika)
g^angalo jungle
g^ardenBrasiko havekål
g^ardenIsto gartner
g^ardeno have
g^ardenRapo majroe (grønsag)
g^ardenSilvio havesanger
g^artero strømpebånd; la ordeno de la (G^)~ hosebåndsordenen
g^azo jaza
g^elo kem gel (fx sky)
g^emAdo sukken; stønnen
g^emela urbo venskabsby
g^emelIg^i (om to byer) blive venskabsbyer
g^emelo tvilling
G^emeloj .Tvillingerne (stjernebillede i dyrekredsen)
g^emi sukke; stønne; klage (sig); kiel bela s^i estis! ~is la elfo hvor var hun smuk! sukkede alfen
g^em/o suk; støn
g^en/a forstymende, generende, besværlig
g^endarmo gendarm, politisoldat, grænsebetjent
g^enerala almindelig, generel; general – (fx kunveno – forsamling, striko – strejke)
g^eneral/e ogs almindeligvis, i almindelighed
g^eneralIgi gøre almengyldig; generalisere
G^enevo .Geneve (by i .Svejts)
g^eni forstyrre, genere, ulejlige; c^u mi ~as? forstyrrer jeg? ; ~ sin være tilbageholdende med, ikke bryde sig om; li sin ~is fari tion han havde det ikke godt med at gøre det
g^en/o gene, besvær; forstyrrelse; ~ al la publika ordo forstyrrelse af den offentlige orden
g^enro genre, kunstform, stil; genrebillede (malæri af folkeliv)
g^entila høflig (al over for), beleven xxx
g^entilAj^o høflig bemærkning; (en lille) opmærksomhed
g^entil/o høflighed
g^entilUlo høflig, beleven person; gentleman
g^enUlo fredsforstyrrer; generende person
g^ermAdo spiring
g^erman/a germansk; ~j lingvoj germanske sprog
g^ermano hist germaner
g^erm/i spire; ideo ~is en s^ia cerbo en ide voksede frem i hendes hjerne
g^ermIngo kimbladsskede (fx hos græsser)
g^ermo spire, kim
g^eto (mindre) mole; (jf moleo)
g^i den, det
g^i/a dens, dets
g^ib/a pukkelrygget; med udvækst
g^ibAj^o udvækst
g^ibo pukkel
g^iboBovo pukkelokse, zebu
G^ibraltaro Gibraltær (på Spaniens sydkyst)
g^ibUlo (en) pukkelrygget
G^ibutio Djibouti (stat i Østafrika)
g^igo gigue, jig, (hurtig dans)
g^igolo gigolo (anset dansepartner)
G^ingis-Ano hist Djengis Khan (mongolsk erobrer)
g^ino gin (enebærbrændevin)
g^inso cowboybukser, jeans; (= g^inzo)
g^irafo giraf
g^irAj^o overført beløb
g^iri overføre (penge), girere; glds endossere (→ endosi)
g^irIlo girokort, overføringsformular
g^is til, indtil; ~ kie? hvor til?; ~ la arbo indtil træet; mi restos ~ morgau^ jeg bliver til i morgen; nur ~ certa grado kun til en vis grad; estas loko por nur ok ~ dek personoj der er kun plads til ottr til ti personer
gîs ! hej! (som afsked)
g^is baldau^! vi ses snart!
g^is iam ie! vi ses på et eller andet tidspunkt et eller andet sted!
g^is morgaû! vi ses i morgen!
g^is neniam! her sætter jeg aldrig mine ben mere!
g^is revido! farvel!, på gensyn!; (jf adiaû)
g^is tiam! hej så længe!
g^isAtendi afvente (fx s^ian alvenon hendes ankomst)
g^isDatIgi opdatere, føre ajour; (jf aktualigi)
g^isEkstreme til det gderste
g^isNuna hidtidig
g^isOsta fig helt ind til marven, med liv og sjæl; li estas ~ esperantisto han er esperantist helt ind til marven
g^isVivi nå at opleve; s^i ne ~is la edzig^on de sia filo hun nåede ikke at opleve sin søns bryllup
g^oj/a glad; ~ rideto et glad smil; ~n feston! go' fest!
g^oji glæde sig (pro over), være glad; mi ~as ke vi restos! det glæder mig at du bliver!
g^ojIga glædelig
g^ojIgi glæde, gøre glad; tio ~as min! det glæder mig ! la letero ~is s^in brevet gjorde hende glad
g^oj/o glæde; vivi en ~ kaj plezuro leve i fryd og gammen
g^uEma nydelsessyg
g^ui nyde; kunne glæde sig over; li ~is la fres^an aeron han nod den friske luft; s^i ~is perfektan sanstaton kun kunne glæde sig over et perfekt helbred; ili ~is utilon de lia helpemo de nød godt af hans hjælpsomhed; antau^~ la vojag^on glæde sig til rejsen
g^uIga nydelsesrig
g^uIlo nydelsesmiddel
g^u/o nydelse; la domo estis ~ por la akuloj kuset var em fryd for øjet
g^usta rigtig, ret; s^i estas la ~ persono por tiu tasko hun er den rette person til opgaven; la sole ~ reago den eneste rigtige reaktion; c^u tiu horlog^o estas ~ ? går det ur rigtigt?
g^ustAj^o noget rigtigt; fari la ~n en la g^usta tempo gøre det rigtige på detrigtige tidspunkt
g^usta Tempa vorto et ord i rette tid
g^ust/e lige; netop, lige akkurat; (som svar) ja netop, helt rigtigt, lige
præcis; por diri pli ~ rettre sagt; ~ antau^ miaj okuloj lige for øjnene af mig; ~ pro tio mi ne respondis netop derfor svarede jeg ikke
g^ustIgi rette (til); justere; ~ la kravaton rette på slipset; ~ la horlog^on stille uret; (jf alg^ustigi)
g^ust/o rigtighed; ~ de kalkulado en beregnings rigtighed
ha! ha!; ah!
ha lo! hallo! (i telefonen)
Habelo bibl Abel
hac^i skravere (fx aren en desegnaj^o et område på en tegning)
hac^/o skravering
Hadeso my Hades; dødsriget
hafnio hafnium (grundstof, Hf)
Hgo Haog (Hollands regeringsby)
hag^o pilgrimsfærd til Mekka
haitiAno haitianer
Haitio Haiti (stat i Caribien)
hajko haiku (japansk digtform)
hajlEro (et) hrgl (nedbør)
hajl/i hægle; ~as! det hagler!
hajlo hagl (nedbør); ~ da kugloj kugleregn
hahAj^o hakket med; lahhelse (foder)
haki hugge (fx lignon brænde); hakke (fx viandon hød, upojn løg); g^i ~is por sia pinta beko dan hakkede med sit spidse næb
hakIlo (redskæb til at hugge eller hakke med, fx) ødse, hakkekniv
hak/o hug
hakS^tigo huggeblok
haladz/a ildelugtende, (skodeligt) stinkende
haladz/i dunste, stinke, (sundhedsskadeligt)
haladzo dunst, (skadelig) stank
halebardo hist hellebard (spyd med spids og økse)
haleluja! halleluja!
halfo midbanespiller; (= mezulo)
haliaeto havørn; (dgl: maraglo)
halihero gråsæl; (dgl: grizfoko); (= haliĥero)
halioto søøre, abalone, (bløddyr); (dgl: marorelo)
halito stensalt, halit; (dgl: minsalo)
halo hal, sal
halogeno kem halogen (saltdanner)
haloo lysende ring (fx omkring solen), halo; (i optik) lysrefleks (falsk lys)
halso mar hals (til sejl)
haltEjo stoppested; holdeplads
halterLevo vægtløftning
haltero spo håndvægt
halti itr standse, gå i stå, gøre holdt, stoppe op; s^ia rigardo ~is c^e unu el ili hendes blik stoppede op ved en af dom; la oratoro ~is, interrompita de bruo taleren holdt inde, afbrudt af larm; (jf haltigi)
haltIgi standse (fx preterpasanton en forbipasserende, la au^ton bilen)
halt/o standsning; stop, (hort) ophold
haltoStreko tankestreg
halucio hallucination (falsk sanseoplævelse)
halukso storetå; (dgl: pieda dikfingro)
hanadriado happebavian; (dgl: mantela paviano)
hamako hængekøje
hamamelido troldnød (busk)
hamburgAg^o (→ bovburgo; jf burgo) hamburger
Hamburgo Hamburg
Hamleto Hamlet (trærgedie af Shakespeare; oversat af Zamenhof i 1894)
hamstri hamstre (fx nutraj^ojn fødevarer)
hamstro hamster (lille gnaver)
hamstr/o hamsting
Hamurabo Hammurapi (babylonisk konge)
handbalo håndbold; (= manpilkado)
handikapo handikap
handikapUlo handikappet person
hangaro hanger
Hanojo Hanoi (Vietnams hovedstad)
Hanovro Hannover (hovedstad i Viedersachsen)
hansa urbo hansestad (fx Hamburg)
Hanso hist Hanseforbundet, Hansaen, (nordtysk handelsforbund)
hanti hjemsøge, plage; tiu ideo dau^re ~as min den tanke spøger stadig i mit hoved
hapakso engagsord (der i et mærk eller en litteratur kun optræder én gang)
hapalo silkeabe (egernabe); (dgl: silksimio)
harakiri begå harakiri
harakir/o harakiri (japansk rituelt selvmord)
harArang^o frisure; (jf frizaj^o)
harAro hår; knabino kun blonda ~ en pige med blondt hår; (jf haro)
Harco Harzen (bjergparti i Tyskland)
hardi hærde (fx s^talon stål); la batalado min ~is kampen her hærdet mig
hardIg^i blive hærdet; ~inta krimulo en forhærdet forbryder
hardLuti slaglodde; (= brazi)
hardVaro edb maskind, hardware; (= aparataro)
harEgo børste (stift hår, fx svinebørste)
haremo harem
harEto tyndt hår; lia vivo pendas de ~ hans liv hænger i en tynd tråd
harFendAdo ordkløveri, hårkløveri
harFoliklo hårsæk; (= harsako)
harHava behåret
haringo sild
harKlipo hårklemme, hårspænde
harmoni/a harmonisk
harmoni/i harmonere (kun med)
harmoniIgi harmonesere (fx om musik, priser); bringe i harmoni
harmoniIko harmonilære
harmoniko (mund) harmonika; (jf a kordiono)
harmonio harmoni, samklang, fred og fordragelighed
harmoniumo harmonium, stueorgel
harmono mus overtone, (dgl: kromtono)
haro hår; knabino kun blondoj ~j en pige med blondt hår; peniko el melaj ~j grævlingehårspensel; (jf hararo)
harp/i spille på harpe
harpio harpy (sydamerikansk ørn)
harPlektAj^o fletning; (jf plektaj^o)
harpo harpe
harpuno harpun
harSekIgIlo hårtørrer
harStarIga hårrejsende
harTondo klpning (af håret)
harTufo hårtot
Harun-al-Ras^ido Harun Al Rashid (kalif i Bagdad omkring år 800)
harVosto hestehale (frisure); (= ponevosto)
hast/a hastig; forhastet, overilet; ~, nefidinda konkludo en forhasteb, utroværdig kouklusion
hast/e ogs i al hast; letero ~ skribita et brev skrevet i al hast
hasti haste, ile; forhaste sig; ne ~u fari la taskon, restas sufic^e da tempo! forhast dig nu ikke med opgaven, der er tid nok!
hast/o hast, hastværk
has^is^o hash
hau^bizo haubits (kenon)
hau^li hale (fx s^nuregon i et tov)
hau^sero trosse (til fortøjning)
hau^siero haussist (børsspekulant)
hau^tKremo hudkrem (mod udtørring)
hau^to hud, skind; ham; la serpento dej^etis la ~n slangen skiftede ham; savi sian ~n redde sit skind
hau^tSkvamo skæl (i håret); (jf skvamo)
Havajo Hawaii
havAj^o ejendele, besiddelser; mia tuta ~ alt hvad jeg ejer og har
Havano Havanna (Cubas hovedstad)
havAnto ihændehaver
havEbla som kan fås
havEbli kunne fås, være i handelen
haveno havn
havi have, eje; la muro ~as orelojn væggene har ører
havIgi skaffe, tilvejebringe; få fat i; hente; ~ al si taksion få fat i en taxi; mi ~os al vi vian jakon! nu skal jeg hente din jakke!
hav/o ejendele, besiddelser; ju pli da ~, des pli da pravo jo mere man ejer, lettere får man ret
hazard/a tilfældig
hazard/e tilfældigt, tilfældigvis
hazardLudo hasardspil
hazardo tilfældighed, tilfælde; nura ~ et rent tilfælde, en ren tilfældighed
he! hør (du der)!, hallo!
hebreo hebræer, jøde
hedero vedbend (klatreplante)
hedonismo hedonisme (nydelse som livsmål)
hegemonio overherredømme, hegemoni
heg^o hæk
hejm/a hjemlig, hyggelig
hejm/e hjemme; sentu vin kiel ~! lad som om du er hjemme!
hejmEco hjemlig atmosfære; hygge
hejmFarIta hjemmelavet; (jf memfarita)
hæjmo hjem
hejmSopiro hjemlængsel, hjesmoe
hejmTasko hjemmeopgave
hejmVeo hjemve, nostalgi
hejtEjo varmeværk
hejti opvarme (fx c^ambron et værelse); fyre (fx per tergaso med naturgas)
hejtFormo ovn (til opvarmning)
hejtIlo varmeapparat, varmeovn
hejtIsto varmemester; fgrbøder
hejt/o opvarmning, varme- (fx –instalaj^o –anlæg); fyrings – (fx –sezonosæson)
hekatombo hekatombe (vedslagtning, blodbad; hist offer på hundrede okur)
heksaedro (→sesedro; PIV) heksazder (sekssidet leyme)ander
heksagono (sæsangulo; PIV) sekskant
heksametro heksameter (versemål)
hektaro hektar (flademål)
hektika hektisk (fx febro feber)
hekto hekto- (led forstavelse for hundredgange en måleehed); ~litro hektoliter (100 l)
hektoGramo hektogram
hektoLitro hehtoliter
hektoPascalo hektopascal (målleenhed for tryk)
hela lys, lys og klar; ~ buklaro lyse lokker; ~ voc^o en lys stemme
helBlua lysebliå
heleboro nyserod; (dgl: ternoherbo)
halenIsmo hellenisme (buttuveren i Alexander den Stores verdensrige)
heleno hellener, græker
Halesponto Hellespont (oldtidens navn for Dardanellerne)
helFlava lysegul
hel/i være lys; jam ~as! det er allerede lyst!
heliantemo soløje; (dgl: sunrozo)
helianto solsikke; (dgl: sunfloro)
helic/a skrue -; propel; ~ aviadilo propelfly
helico skrue (på skib); propel; skruelinje
helIg^i blive lys; lia vizag^o ~is kiam s^i venis hans ansigt lyste op da hun kom
heliko snegl (med hus), (jf lima ko); an sneglen (i det indre øre)
helikoptero helikopter
helikrizo evighedsblomst; (dgl: eternfloro)
helikco an helix (ørets ombøjede kant)
heliocentra astr heliocentrisk (med solen i centrum)
heliotropo heliotrop (plante der drejer sig efter solen)
heliumo helium (grundstof, He)
hel/o det lyse; la nokta luna ~ mattens månaskær
helodeo vandpest (vandplante); (dgl: akvopesto)
help/e de ved hjælp af
helpEma hjælpsom
helpi hjælpe; ~u lin! hjælp ham!; mi ~os al vi! nu skal jeg hjælpe!; bonvolu ~! hjælp (mig) lige!
helpIlo hjælpemiddel
help/o hjælp; ~n! hjælp!; krii ~n råbel om hjælp
Halsinko Helsinki
helvelo foldhat (svamp)
HelvetIlo Helvetia (latimsk for Svejts)
helveto helvetier
hemanto blodblomst; (dgl: sangafloro)
hematito hænatit, jernglans; blodsten
hemetopo strandskade; (dgl: marpigo)
hemerokalo daglilje; (dgl: taglilio)
hemiono halvæsel (asiatisk vildæsel)
hemiplegio med hemiparese, hemiplegi, halvsidig lammelse
hemisfero halvkugle, hemisfære; an halvdel af storkjernen
hemistiko hemistik, halvvers (halv verslinje)
hemofilio blødersygdom
hamoglobino hæmoglobin (blodets røde farvestof)
hemoroido hæmoride (udvidet åre ved endetarmen)
henao henna (farvestof, fx til hår)
heni vrinske; la c^evalo ~is hesten vrinskede
henro fys henry (måleenhed for induktans)
hepata cirozo skrumpelaver
hepatAj^o lever (tilberedt som mad)
hepatFolio blå anemone
hepatiko levermos, (= hepatmusko); blå anemone, (= hepatfolio)
hepatIto leverbetændelse
hepatMusko levermos (plante)
hepato lever
heptagono (→ sepangulo; VA) syvkant
harakleo ljørneklo (plante)
Heraklo my Herakles (græsk helt; hos romerne: Herkules)
heraldiko heraldik (læren om vålanskjolde)
herbAc^o ringe, vedslidt græs, elendig plante; ukrudt, (= trudherbo)
herbario herbarium (samling af tørrede planter)
herbEja kreso engkarse
herbEjo eng
herbEjReg^Ino mjødurt
herbicido ukrudtsmiddel
herbo græs; (ikke – træagtig) plante, urt; arom~, spic~ krydderurt; drog~ lægeplante
herboMang^Ulo zo planteæder; (=herbovoro)
herbovora zo planteædende
herbRadika græsrods – (fx movado – bevægelse)
herbSalo urtesalt
herbSaltUlo græshoppe
herco fys hertz (måleenhed for frekvens)
hered/a arvelig (fx malsano sygdom); arve- (fx imposto –afgist)
heredAg^ o arv
heredAnto arving; arvtager
heredi arve (fx im de iu noget efter nogen)
heredIgi indsætte som arving; testamentere (fx ion al iu noget til nogen); s^i ~is lin pri la domo hun indsatta kam som
hered/o arv; det at ærve
heredOrdo arvefølge
hesez/a kættersk
hesez/i være kættersk, optræde kættersk
herezo kætteri
herezUlo kætter
Herkulo my. Herkules (berømt for sin styrke); asto Herkules (stjernebillede)
harmafrodita hermafrodit (tvekønnet individ)
hermeneu^tiko hermeneutik (læren om for tolkning)
hermeta kosmetisk, (Iukkel) lufttæt; utilgængelig; ~ fermaj^o luftlæt lukning; preskau^ ~ izolig^o næsten total isolation
hermetika → hermeta; (jf VA)
herniario brudurt (brokurt); (dgl: herniherbo)
herniHerbo brudurt (brokurt)
hernio brok
hero/a heroisk, heltemodig, helte - (fx ago –gerning)
heroAj^o heltedåd, helregerning
Herodo hist Herodes (konge over Zudæa)
heroEco heltemod, heroisme
heroIno helrinde
heroino heroin
heroo helt; my hero(s)
herold/i forkynde, bebude; ~ la printempon indvarsle forårets komme
heroldo budbringer; hist herold; ~de printempo forårsbebuder
Heroldo de Esperanto (mafhængigt esperantoblad, grundlagt 1920)
herpeto herpes, forkølelsessår
herso skodde (fx en irigacia kanalo i en vandingskanal); faaldgitter (fx en kastelpordego i en borgport)
HesIo Hessen (delstat i Tyskland); (= Heslasdo)
heso hesser (borger i Hassen)
hesperido aftenstjerne (plante); (dgl: vespera damo)
hetajro hetære (dannet prostitueret i oldtidens Grækenland)
heterogena heterogen, uensartet
heu^ristiko heuristik (læren om metoder i videnskaben)
hezit/a tøvende; per ~j pas^oj med tørende skridt
hezitEma ubeslutsom
heziti tøve; vakle; ec^ momenton s^i ne ~is hun tøvede ikke så meget som et øjeblik
hezit/o tøven; sen ia ajn ~ uden nogen som helst tøven
hiacinto hyacint (plante)
Hiadoj Hyaderne, regnstjernerne, (stjernehob i Tyren)
hiato hiat (vokalsammenstød, fx vi iler)
hibisko hibiscus, hawaiiblomst
hibrido bastad, krydsning, hybrid
hida hæslig, afskydig; gyselig
hidno pigsvamp; (dgl: pikilfungo)
hidranto brandhane; (= fajrokrano)
hidrargo kviksølv (grundstof, Hg)
hidrau^ælika hydraulisk (fx bremso bremse)
hidrau^liko hydraulik (læren om væsker i rør)
hidro hydra (my mangehovedet ukyre; fig sejlivet onde; zo ferskvandspolyp); kem (som præfiks) hydrogen
Hidro Vandslangen, Hydra, (stjernebillede)
hidro- hydro- (del af visse int. ord, med betydningen vænd-)
hidrocefalo vand i hovedet, hydrocefalus
hidrodinamiko hydrodynamik (lærenom væskers bevægelser)
hidroelektrEjo (→ ahvoelektrejo; jf VA) vandkraftværk)
hidrofono hydrofon (undervandsudstyr til at lytte og pejle)
hidrogeno birnt, hydrogen, (grundstof, H)
hidrografio hydrografi (videnskaben om jordens vandomræder)
hidrokarito frøbid (plante); (dgl: akvotelero, akvoumbiliko)
hidrokotilo vandnavle (plante); (dgl: akvotelero, akvoumbiliko
hidroplano vandflyver, hydroplan
hidropso vattersot (væskeophobning i vævene)
hidrostatiko hydrostatik (læren om væskers ligevægt)
hieno hyæne
hieracio høgeurt; (dgl: akcipitroherbo)
hierarkio hierarki, rangorden
Pg.23
hierau^ i går; ~ matene i gås morges; antau^~ i forgårs; la gezeto de ~ avisen fra i går
hierau^/a (som fandt sted eller fandtes i går, fx) la ~ festo gårsdsgens fest; la ~ mondo verden af i går
hieroglifo hieroglyf (oldegyptisk skrifttegn); ~j (ogs) kragetæer
higien/a hygiejnisk, renlig
higieno hygiejno
higrometro fugtighedsmåler, hygrometer
hikorio hickory slægt af (am.valvnøddetræer);
hilo løvfrø
Himalajo Himalaja
himentopo styltelæber (fugl)
himeno mødomskinde, hymen
himenoptero årevinget onsekt (fx bi, myre, hveps); ~j (ogs) (ordenen årevingede
himnAro salmebog
himno salme; hymne; nacia ~ nationalsang
Hinda Unio Indien; (jf Baratio)
hind Eu^ropa indoenropæisk; glds arisk
hindia lingvo hindi (officielt sprog i Indien)
HindIo Indien; (Hinda Unio)
hindIrana indoiransk; glds arisk
hindo inder
hinduIsmo hinduisme
hinduo hindu
hipeastro ridderstjerne (plante)
hiper- hyper- (del af visse int. ord, med betydningen over-, super-) Bem: ved mere ælmivdelige eo- ord udfyldes denne funktion afte af –eg-,fx elegantega superelegant, modernege hypermoderne
hiperbolo mat hyperbel; spr overdrivelse (fx tondra voc^a en tordnende stemme)
hiperboliodo mat hyperboloide (fremkommer ved at dreje en hyperbel om en af dens akser)
hiperiko perikon (plante)
hipermetropa langsynet; (dgl: malmiopa )
hiperono fys hyperon (elementarpartikel)
hipertensio for højt blodtryk, hypertension; (dgl: (tro) alta sangopremo)
hipertrofio med hypertrofi (et organs overudvikling)
hipio hippie (ungdomsoprører fra 1960'srne)
hipno cypresmos (plante)
hipnot/a hpnotisk
hipnot/i være hypnotisæret
hipnotIgi hypnotisere (fx pacienton en patient)
hipnotIgIsto hypnotisør
hipnoto hyprose
hipocentro hypocentrum (centrum for jordskælvi)
hipodromo hippodrom (bane til hestevæddeløb)
hipofeo havtorn, sandtidse, klintepil, klittorn
hipofizo hypofyse (kirtel)
hipogloso helleflynder
hipogrifo hippogrif (fabeldyr, hest med grifhoved)
hipokampo søhest, (dgl: marc^evalo); my hippokamp (fabeldyr, halvt hest, halvt fisk)
hipokas^tono hestekastanje; (dgl: c^evalkas^tano)
hipekero kongepen (planten); (dgl: porkidoherbo)
hipokondsio hypokondri (tilbøjelighed til at føla sig syg)
hipokondirUlo hypokonder
hipokrit/a hyklerisk
hipokriti hykle, forstille sig; ~ honeston hykle hæderlighed, lade som om man er hæderlig
hipokritUlo hykler
hipolao gulbug (fugl)
hipopotamo flodhest
hipotek/i belåne, optage lån i, (fx sian domon sit hus)
hipoteko prioritet, pant i fast ejendom
hipotensio for lart blodtryk, hypotension; (dgl: (tro) hnalalta sangopremo)
hipotenuzo mat hypotenuse
hipotez/a hypotetisk
hipotez/i arbejde ud fra en hypotese om (fx kvinjarajn intertempojn femårs tidsintervaller)
hipotezo hypotese, foreløbig teori
hiparido vandspir, hastekale, (plante)
Hiros^imo Hiroskima (ødelægt af den første atombombe i 1945)
hirta strittende (fx ~j haraj, pikiloj strittende hår, pigge), opretstaende; uplejet (fx barbo sk. eg), rodet (fx stilo stil)
hirt/i stritte, stå lige lodret op; være rodet, være uplejet, (from hår)
hirtIgi få til at rejse sig (fx om kår), få til at stritte; stritte med
hirtIg^i komme til at stritte; la haroj ~is sur mia kapo hårene rejste sig på mit hoved
hirudo blodigle
hirundo svale; unu ~ printempon ne al portas én svale gør ingen sommer
hirundVostUlo svalehale (sommerfugl)
hisi hejse (fx flagon et flag, velon et sejl)
histIlo hejseapparat; mar fald (tov, hvormed et sejl hejses)
hiskiamo bulmeurt
hisopo isop (busk)
HispanIo Spaniem; (= Hispanujo)
hispano spanier
histeri/a hysterisk
histerio hysteri
histeriUlo hysteriker
histo væv (fx osta ~ knoglevæv, muskola ~ muskelvæv)
histologio vævslære, histologi
histologo histolog
histori/a historisk; ~ momento et historisk øjeblik; la ~j tempoj historisk tid; antau^ ~ civilizo en forhistorisk civilisation
historiIsto historiker
historio historie; mond~ verdenshistorie; tio eniros la ~n det går over i historien
historiografio historieskrivning
histriko hulepindsvin
histriono tredjerangs skuespiller; gøgler, klovn
hm! hm! (udråb for at udtrykke tøven, eftertænjsimhed, tilstedeværclse)
ho! åh! (udråb for at udtrykke tøven, eftertænksomhed, tilstedeværelse)
ho! åh! (udråb for at levendegøre, understrege)
ho ve!(udråb for klage, beklagelse, smerte)
hobio hobby
hobojo obo (træblæseinstrument)
hodiau^ i dag; ~ matene i morges; ~estas sabato i dag er deflørdag; la gazeto de ~ evisen fra i dag
hodiau^/a (som finder sted eller findes i dag, fx) la ~ festo dagens fest; la ~ mondo verden af i dag
hodiau^/o dagen i dag; g^uu la ~n! nyd dagen i dag!
hodometro skridbtæller
hoj! ohøj!, halløj!, hallo!
hojli hyle (som en hund), tie do (som en ulv)
hojo hakke (til at løsne jorden); (= plugpioc^o)
Hokajdo Hokkaido (nordligste japanske hovedø)
hokeIlo hockeystav
hokeo hockey (boldspil)
hokHerbo nellikerod
hok/i få på krogen (fx fis^on en fisk)
kokNukso brodfrø (plante)
hoko krog; knage; spo hook (boksestød)
hokStango bådskage
hola! hallo! (udråb for at opnå nogens opmærksomhed)
hokoKruco hagekors; (jf svastiko)
holsingo holdingselskab
holdLuko luge (til et skibs lastrum)
holdo lastrum (i skib)
Holivudo Hollywood
holko hestegræs
holmio holmium (grundstof, Ho)
holografio holografi (metode til tredimensionale billeder)
holografo jur holografisk testamente
hologramo hologram (holografisk billede)
holosTeo skærmarve (plante)
holoturio søpølse (blæddyr); (dgl: markolbaso)
kom/a menueskelig, menneske- (fx svarmo –mylder); la ~j rajtoj menneskerettighederne
homAmaso menneskemængde
homArAnIsmo (et af Zamenhof formuleret idekompleks der på det religiøse og etiske område skulle virke som en fredens og ret færdig hedens bro mellem folkeslagene)
homAro menneskehed; la tera ~ den jordiske menneskehed; la ~ menneskeheden
homeopatio homøopati (en alternativ sygdomsbehandling)
homeopato homøopat
homInde menneskeværdigt; vivi ~ leve menneskeværdigt
homIno (let nedsættende) kvindemenneske; terura ~ et rædsomt kvindfolk
homo menneske; ~j (ogs) folk
homogena homogen, ensartet
homonimo homonym (ord der udtaks og staves ens, men has forskellig betydning)
Honduraso Honduras (stat i Centralamerika)
honesta hæderlig, ærlig, redelig, retskaffen
honest/o hæderlighed, ærlighed
Hongkongo Hongkong
honor/a ærefuld, æres- (fx membro medlem); la ~ loko c^e la tablo hæderspladsen ved bordet
honorAj^o æresbevisning
honorari/i betale honorar til (fx advokaton en sagfører)
honorario honorar
honori ære, beære; hædre; la ~is min per sia amikeco kan beærede mig med sit venskab; ~ iun per ordeno hædre nogen med en orden
honorInda som fortjener ære; mia ~ kolego min æreds hollega
honor/o ære, hæder; ekzistas eblo retirig^i kun ~ der er mulighed for at trække sig tilbage med æren i behold
Hons^uo Honshu (den japanske hovedø)
hont/a skamfuld (fx mieno mine)
hontEma (tilbøjelig til at være) skamfuld, undselig
honti skamme sig (pro over); ~ antau^ iu skamme sig over for nogen
hontInda skammelig
hont/o skam (følelse); skam (plet); rug^ig^i pro ~ rødme af skam; li estas la ~ de sia familio han er en skamplet på familion
hop! hop!
horAro timeplan, køreplan, fartplan; fervoja ~ togplan; (leciona) ~ (skole) skema
horde/a byg – (fx kac^o –grød)
hordeo byg
hordeolo bygkorn (på øjet)
hordo horde, flok
horizontala vandret, horisontal
horizonto horisont; la spirita ~ den åndelige horisont
horlog^Isto urmager
horlog^o ur; la ~ sonis nau^ klokken slog ni; mia ~ malfruas mit ur er bagefter
hormono hormon (regulerer kropsfunktioner)
horo time; kioma ~ estas? hvad er klokken?; pint ~ (j) myldretid; je la oka (horo) (kaj) hvardek du (8h42) klokken 8.42
horor/a rædselsvækkende, skrækindjagende
hororFilmo gyser, skrækfilm
horor/i blive grebet af rædsel
hororo rædsel, skræk; la ~j de atommilito atomkrigens rædsler; paralizita de ~ skrækslagen
horoskopo horoskop; starigi ies ~n stille ens horoskop
hortensio hortensie, hortensia, (plante)
hortikulturo havebrug
hortulano hortulan (spurvefugl)
hosena! hosianna! (hyldestråb)
hoso slange (fx g^ardena ~ haveslange); ~dus^ilo håndbruser
hospico hospice; hospits
hospitalo hospital, sygehus; (= malsanulejo)
hostio nadverbrød
hostiUjo monstrans (nadverbrødsbeholder)
hosto hosta, funkia, (plante)
hot! hyp! (til hest)
hotelEstro hotelvært
hotelo hotel
hotentoto hottentot (medlem af et folk i det sydlige Afrika)
hubo glds (husmands)lod
hubulo glds husmand; (jf etbienulo)
hufBati sparke bagud
hufFeri sko (fx c^evalon en hest)
hufFero hestesko
hufo hov; klov; (jf fendhufo)
hufUlo hovdyr; ~j (ogs) (pattedyrordenen) hovdyr (dyr med hove og klove)
hulahulo hula – hula (hewaiidans)
hul/i svuje eller gynge rytmisk bølgende
huligano hooligan, fodboldbølle
hulmano langur, Rulman, (abe, hellig for hinduer)
hulo dønning
hulRingo hulahopring; (jf huli)
humana human (menneskevenlig)
humanIsma humanistisk
humanIsmo humanisme
humanIsto humanist
humero overarmsben
humida fugtig (fx aero luft)
humid/o (luft) fugtighed
humila ydmyg, underdanig
humil/e ydmygt; tre ~ li proponis tion han foreslog det i al ydmyghed
humilIgi ydmyge, fornedre; s^i ~is lin antau^ la familio kun ydmygede ham i familiens påsyn
humil/o ydmyghed; ~ antau^ la tasko ydmyghed over for opgaven
humo muldjord
humoresko humoreske (musikstykke)
humoro humør, stemning; en bona ~ i godt humør
humur/a humoristisk (fx rakonto fortælling)
humurAj^o humoristisk (et ellerandet, fx udtalelse, gestus, anekdote
humurIsto humorist
humuro humor; nigra ~ sort humor
hund/a hunde – (fx domo –hus)
hunda- petroselo hundepersille
hundAc^o møghund, køter
hundBredEjo kennel
hundHerbo sabla marehalm; (jf elimo sabla)
hundIdo hundetunge (plante)
hundo hund; bojanta ~ ne mordas gøende hund bider ikke (dvs hen har det mest i munden)
Hundo Store Hund (stjernabillede)
hundoTagoj hundedagena
hundSimio marekat (abe)
hundVosto kamgræs
HungarIo Ungarn
hungaro ungarerf
humo hist hunner (medlem af mongolsk folkeslag)
hup/i dytte
hupo (bil) horn; glds dusk, tot, (jf tufo)
hura! hurra!
hura/i råbe hurra
hura/o hurraråb
hurdo risgærde (ved hestevæddeløb)
hurli tude, hyle, (fx som en ulv)
husaro husar (ryttersoldat)
hus^! (udråb for at kyse eller genne høns, ænder o. l., eller for at op fordre til stilhed)
huzo beluga (den største art af stør)
h^
Ord der kan begynde enten med h^ eller med k finder under k
h^ano khan (mongolsk fyrstetitel); (jf G^ingis – Ano)
h^ato stråtækt hus på landet
h^i bhi (22. bogstav i det græske – alfabet. Bem: jf alfa
h^ino glds kineser; (→ c^ino)
h^ironekto pungodder; (dgl: akvodidelfo)
h^olero kolera (tarmsygdom)
h^orAjo (komposition for kor, fx) korværk, korsang, koral; (=korusaj^o)
h^oralo koral, sammelodi
h^ordo zo rygstreng
h^oro kor; (= koruso)
-j (endelsen for flertal); domo et hus, domo~ huse; granda ~ domo ~ store huse; granda~ domo kaj g^ardeno et stort hus og en stor have; blanka kaj rug^a domo~ et hvidt og et rødt hus
ja jo (understregende, indforstået); mi ~ iris jeg .T.O.G af sted; ni ~ scias ke ... vi ved jo at ...
jaborando jaborandi, pilocarpus, (brasiliansk busk)
jacinto hyacint (smykkesten); (jf hiacinto)
jado jade (en grøn sten)
jaguaro jaguar (sydamerikansk rovdyr)
jahurto jogurt; (=jogurto)
jakano bladhøne (tropisk vadefugl)
jakarando jakaranda (tropisk træ)
jako jakke, trøje
jakobeno hist jakobiner (reformivrig republikaner)
jakoboS^tupAro jakobsstige (plante)
jakto lystbåd, yacht
JakutIo Jakutien
jakuto jakuter (medlem af et folk i Sibirien)
jakvo jackfrugt (ligner brødfrugt)
jakvoArbo jacktræ
jalapo jalaperod (fra mexicansk plante)
Jalto Jalta (by på Krim)
jam allerede; s^i ~ venis hun er allerede kommet; ~ estas tempo det er på tide, tiden er inde; ~ne ikke længere
Jamajko Jamaica (stat i .Det .Caribiske .Hav); (= Jamaiko)
jamb/a jambisk
jambo jambe (versefod)
janic^aro hist janitshar (tyrkisk soldat)
jankio yankee (amerikaner, nordstatsmand)
jano kaj fino yang og yin (taoismens elementer)
januaro januar
japanIo Japan
japano japaner
jar/a årlig, års
jar/cento århundrede
jar/deko tiår, årti
jardo rå (bom på sejlskib); yard (længdemål)
jar/kolekto årgang (af tidsskrift)
jar/libro årbog; (J)~ UEAs årbog
jar/milo årtusinde
jaro år; en la ~ 1980 i året 1980
jasmeno jasmin (busk)
jaspo jaspis (mineral)
javo Java (ø i .Indonesien)
jaziono blåmunke (plante)
je (forholdsord uden fast betydning; anvender når ingen andre er træffende); abunda ~ ideoj rig på ideer; ~ la dua klokken to; ~ via sano! skål!; kredi ~ .Dio tro på .Gnd
Jehovo Jehova; atestantoj de ~ Jehovas vidner
jejuno tomtarmen, jejunum, (del af tyndtarmen)
jelpi hyle (af pludselig smerte); bjæffe; (jf bojeti)
jemenAno jemenit
Jemeno .Yemen (stat på den .Arabiske .Halvø)
jen der er, her er; det er (var); (og) så; her har vi (du); der ser du; ~ Amalio! der er Amalie!; ~ por unu fojo s^i diris la veron så sagde hun for en gangs skyld sandheden; ~ kiaj ni estas! der ser du hvordan vi er!; ~ io, ~ alio snart det ene, snart det andet; så det ene og så det andet
jen/a følgende, denne her
jen/e således, på følgende måde
jen/o (det) følgende; memoru la ~n! husk følgende!
jeremiAdo jeremiade (trættende klage, jammer)
Jeremio Jeremias (profet)
Jeriko Jeriko (by i .Palæstina)
jerikoRozo jerikorose
Jerusalemo Jerusalem
jes ja, jo; c^u li ne venis? ~ ja, li j^us venis! er han ikke kommer? jo da, han er lige kommet!
jes/a bekræftende (fx respondo svar)
Jesajo Esajas (profet)
jes/i sige ja; svare bekræftende; ~ al propono sige ja til et forslag
jes/o (et) ja; ne atendu ~n! du skal ikke forvente et ja!
Jesuo Kristo Jesus Kristus
jeto jetfly
jezuito jesuit (munk; hyklerisk, snedig person)
jido jiddesck (sprog blandt jøder i østeuropa og U.S.A)
jingo vendehals (fugl); (dgl: holtordulo)
jodli jodle (veksle mellem alm. stemme og falset)
jodo jod (grundstof, I)
jogAno yogi (udøver af yoga)
jogo yoga (indisk filosofi)
jogurto jogurt; (= jahurto)
jolo jolle; yawl (sejlbåd)
jonIgi jonisere
jono fys kem jon
jonosfero jonosfære (del af atmosfæren)
jordaniAno jordaner
Jordanio Jordan
Jordano Jordanfloden
jor/i skride ud; dreje; mar gire, slingre
joro udskridning (om bil); drejning (et fly om sia akse); mar giring, slingren
jota jota (miende bogstav i det græske alfabet). .Bem: jf alfa
ju ... des jo ... jo, jo ... des, jo ... desto; ~ pli frue, des pli bone jo før jo hellere
juano yuan (kinesisk mønt)
jubileo jubilæum
jubileUlo jubilar
jubili juble
JudIo jødernes verden
judIsmo jødedom
judo jøde
jug/i bringe under åget, undertvinge
juglando valnød
jugo åg; sin klini sub frem da ~ bøje sig under fremmed åg
jug^a povo (deu) dømmende magt
jug^Atu skal (bør) (be) dommes; (= estu jug^ata)
jug^Ejo retslokale, retssal; tinghus
jug^i dømme; bedømme; ne ~u pri afero lau^ g^ia ekstero man skal ikke skue hunden på hårene
jug^Isto dommer; enketa ~ undersøgelsesdommer
jug^/o dom; bedømmelse
jujubo kinesisk daddel, jujube
jukao palmelilje
juki klø; la vango ~as det klør på kinden
juk/o kløe
julAvo julemand
Julieto kaj Romeo .Romeo og .Julie
julio juli
julo jul; mar vrikkeåre; (jf kristnasko)
juna ung; ~ katido en lille kattekilling; ~ klubo en ret ny klub
juna s^tonEpoko yngre stenalder
junAg^o ungdomsår, de unge år, ungdoms
tid
jun/e ungdommeligt, ungt
junEco ungdommelighed
jungi spænde for; ~ la c^evalon al la c^aro spænde hesten for vognen
jungIlo sele; ~aro seletøj
junIgi gøre ung; la amo ~as kærlighed gør ung
junio juni
junipero enebær (busk)
junko siv
junkro junker (tysk adelsmand)
jun/o det at være ung
junt/i fuge, sammenføje; ~ kablojn sammenkoble kabler
junto fuge (fx inter brikoj mellem mursten); sammenføjning; samling; ~ de kablo kabelsambing
junUlo (en) ung; la ~aro de unge, ungdommer
Jupitero Jupiter (planet; himmelgud)
jupKuloto buksenederdel
jupo nederdel
jur/a retslig; juridisk; en rilato ~ i juridisk forstand
jurisdekcio jurisdiktion, domsmyndighed, retsområde
jurIsto jurist
jurMedicino retsmedicin
juro ret; jura, retsvidenskab; internacia ~ folkeret; la romana~ romerretten
jurS^tato retsstat
jurto jurte (flytbart filttelt)
justa retfærdig; rimelig
justico retsvæsen; ministrejo pri ~ justitsministæriet
just/o retfærdighed, rimelighed
justUlo retfærdig person
Jutlando jylland
juto jute (staf til fx sække)
juvelIsto juveler, smykkehandler
juvelo juvel; fig (ogs) perle, klenodie; ~j (ogs) smykker
juvelUjo smykkeskrin
j^aboto jabot (flæse på fx bluse); kalvekrøs (kruset stofstrimmel)
j^aketo jaket (herrejakke med skøder; tætsiddende damejakke)
j^ako el jack
j^aliza jaloux, skinsyg; ~ pri sia edzino jaloux på sin kone; esti ~ pri siaj rajtoj våge skinsygt over sine rettigheder
j^aluzio jalousi (lameldelt skærm eller skodde)
j^aluz/o jalousi, skinsyge
j^amboreo jamboree (international spejderlejr)
j^argono jargon (indforstået gruppesprog)
j^artelo strømpebånd; (jf g^artero)
j^artelzono strømpeholder
j^audo torsdag; la sankta ~ skærtorsdag
j^azo jazz
j^eleo gele (tyk saft); ~ el riboj ribsgele
j^erzo jersey (staf; klædningsstykke)
j^etGlobo kugle (til kuglestød)
j^eti kaste; smide (fx ion en paperkorbon noget i papirkurven); ~ ombron kaste skygge; ili sin ~is sur lin de kastede sig over ham; ~ bastonon en la radon stikke en kæp i hjulet
j^etIlo slynge
j^etKubo terning
j^etLanco kastespyd
j^et/o kast
j^etono jeton (spillemærke)
j^ibo klyver (sejl)
j^inzo (→g^inso) cowboybukser, jeans
j^okeo jockey (væddeløbsrytter)
j^okero joker (spillekort)
j^ongli jonglere; ~ per vortoj jonglere med ord
j^onglIsto jonglør
j^onko junke (kinesisk fartøj)
j^udo judo (kampsport)
j^ulo joule (energienhed)
j^uraso geol jusa
j^uri sværge, aflægge ed; per sia honoro li ~is diri la veron han svor ved sin ære at ville sige sandheden
j^uriAno jurymedlem
j^urio fury, dommerkomite
j^urnalIsto journalist
j^urnalo avis, dagblad
j^ur/o ed; falsa ~ mened
j^urPromeso højtideligt løfte
j^urRompo edsbrud; jur falsk forklaring for retten
j^us lige, lige før, netop, for et øjeblik sidden
j^us/a (sket for kort tid siden, fx) netop sket, netop overstået, netop gennenført, lige for nylig.
lepismo sølvkræ, sølvfisk, (insekt)
leporHundo mynde
leporLipo læbespalte, hareskår
leporo hare
lepro spedalskhed
leprUlo (en) spedalsk
leptinotarso coloradobille; (dgl: koloradoskarabo)
leptono fys lepton (elementarypartikel)
lernAj^o lærestof; pensum; ekzamena ~ eksamensstof
lernAnto elev; meti~ lærling
lernEjo skole; baza ~ grundskole, folkeskole; la ~ de la vivo livets skole
lernEma lærevillig, flittig
lerni lære (fx ion de iu noget af nogen); ~ parkere lære udenad; ~u juna, vi scios maljuna hvad man i ungdommen nemmer, man i alderdommen ej glemmer
lernIva lærenem
lerta dygtig; behændig, smidig; begavet; ~ metiisto en dygtig håndværker; per ~j manoj med øvet hånd; ~ elturnig^o en fiks udvej
lertAj^o begavet og kvik handling, genistreg
lert/e (fx) s^i ~ evitis la dang^eron hun undgik behændighed
lesb/a lesbisk
lesbo lesbisk (homoseksuel kvinde); (jf gejo)
lesivo vaskemiddel, opvaskemiddel; (jf lavpulvoro)
Lesoto Lesotko (stat i det sydlige Afrika)
letala med letal, dødelig
letargi/a sløv, apatisk
letargio sløvhed, apati; letargi
Leteo my Lethe (glemselens flod)
letero brev; nefermita ~ åbent brev
leterKesto postkasse
leterPortIsto postbud
leu^cino leucin (aminosyre)
leu^cisko strømskalle (fisk)
leu^kemio leukæmi, blodkræft
leu^kocito hvidt blodlegeme
leu^so løss (fin kornet jordart)
leu^tenato løjtnant
levi løfte, hæve; rejse; bringe på bane; samle op; ~ la kapon løfte hovedet; ~ sian glason hæve sit glas; ~ demandon rejse et spørgsmål; la vento ~is polvonubon vinden rejste en støvsky; li ne povis sin ~ post la falo han kunne ikke rejse sig efter faldet; ~ alian projekton bringe et andet projekt på bane; ~ pos^tukon de la planko samle et lommetørklæde op fra gulvet; ~ la s^ultrojn trække på skuldrene; (unu piedon la cikonio ~is sub sin storken trak det ene ben op under sig) s^ipo kun plene ~itaj veloj et skib for fulde sejl
levido hist levit (medlem af den gødiske Levi stamme)
levIg^i blive løftet, blive hævet; stå op; rejse sig; stige op; nubo da polvo ~is en støvsky rejste sig; la fumo ~is røgen steg op; la nebulo ~as tågen letter; ~as matenrug^o morgenrøden toner frem; la montaro ~is c^e kurbig^o de la vojo bjergene dukkede op ved en drejning af vejen
levIlo løftestang, vægtstang
levistiko løvstikke (plante)
levitacio levitation (evnen til at kunne svæve over jorden)
Levjatano Leviatan, Livjatan, (vældigt havuhyre); bibl lit krokodille
levkojo levkøj (plante)
levulozo fruktose, frugtsukker
lez/i med lædere, beskadige; (jf vundi)
lezo med læsion, skade; (jf damag^o)
li han, ham; mi transigis la sumon al ~ jeg overførte beløbet til ham; mi donis la sumon al ~ jeg gav ham beløbet
li/a hans; Petro kaj ~ edzino Peter og hans kone
liano lian (slyngplante)
liaso lias (geologisk epoke, tidlig juna)
libanAno libaneser
Libano Libanon (stat i Mellemøsten)
libelo guldsmed (insekt)
libera fri; ledig; ~ aliro fri adgang; c^u tiu seg^o estas ~ ? er den plads ledig?; ~ kiel birdo aera fri som fuglen; (fil) la ~ volo den drie vilie
liberala pol liberal (fx partio parti); (jf liberanima)
liberalIsmo liberalisme
liberalIsto (en) liberal
leberAnima frisindet
liberHaveno frihavn
liberiAno liberianer
liberIgi frigøre, befri; s^i ~is sin de lia teno hun gjorde sig fri af hans greb; ~u nin de la sovag^oj normandoj fri os for de vilde normanner!
liberIg^i blive fri; ~ de teda gasto komme af med en trættende gæst; (kem) gaso ~as dum la reakcio der frigives gas ved reaktionen
Liberio Liberia (stat i Vestadrika)
liberKomerco frihandel
liber/o frihed; persona ~ personlig frihed; la ~ de la maroj havenes frihed (lige ret for alle skibe)
liberPensUlo fritænker
liberRado frihjul
liberTempo fritid
liberVola frivillig
libiAno libyer
libido libido (seksualdriftens psykiske energi)
Libio Libyen (stat i Nordafrika)
libro bog
libroBreto boghylde
libroTenAdo bogføring, bogholderi; (jf kontado)
libroTenIsto bogholder; (jf kontisto)
libroVendEjo boghandel
licencio p.h.d. – graden (licentiatgraden)
licenco jur bevilling, tilladelse; licens; (dgl: permeso, permesilo, rajtigo, koncesio); lit digterisk frihed (til at afvinge fra normal sprogbrug)
liceno ildfugl (sommerfugl)
liceo gymnasium; (= mezlernejo)
lici lit være tilladt
licio bukketorn (plante)
lic^iArbo litchi (træ); (jf lic^io)
lic^io kærlighedsfrugt (fra træet litchi)
lido lied (enstemmig sang)
Lieg^o Liege (by i Belgien)
lieno milt (organ i bughulen)
liftIsto elevatorfører
lifto elevator
ligAj^o bundt; ~ da monbiletoj et bundt pengesedler; (jf fasko)
ligamento an ligament, bånd, ledbånd
ligatur/i med underbinde (fx arterion en pulsåre)
ligaturo med underbinding
ligi binde; forbinde; knytte; ~ ies , manojn kaj piedojn binde nogen på hænder og fødder; ~ amikajn rilatojn knytte venskabelige forbindelser; aerolinio ~as Kopenhagon kun Vieno en flyrute for binder København med Wien
ligIg^i blive bundet
ligIlo bånd; forbindelse
lignAj^Isto snedker
lignAj^o trævare, træting
lignEjo tømmerhandel, tømmerplads
lignEro (træ) splint; ~j (træ) flis
lignEto pind (lille træstykke); brul~ pindebrænde
lignino lignin, vedstof, (afstivende stof i planter)
lignito glds brunkul; (dgl: bruna karbo)
ligno træ (som materiale); brul ~ brænde; (jf arbo)
lignoGravurAj^o træsnit (billede)
lignoKarbo trækul
lignoTegAj^o træpanel
lignoTegi forsyne med træpaneler (fx muron en væg)
lig/o bånd; liga, forbund; forbindelse; kem binding; ~ de amikeco venskabsbånd; (L)~ de Nacioj Folkeforbundet (forløber for FN)
ligustro liguster (busk)
Lih^tens^tejno Liechtenstein (fyrstendømme)
likAdo lækage
likeno lav (plante)
liki lække væske, være læk; være utot; lække oplysninger; la s^ipo ~as skibet tager vand ind; (jf ekliki, tralikig^i)
likida likvid (fx kapitalo kapital)
likidAj^o likvider
likid/o likvidetet
liknido trevlekrone; (dgl: kukolfloro)
lik/o læk, lækage; utæthed
likoperdo støvbold (svamp); (dgl: polvofungo)
likopo sværtevæld (plante); (dgl: lupopiedo)
likopodia ulvefod (plante); (dgl: lupokrifo)
likva flydende (modsat fast, luftformig); (jf fluida)
likvidAdo likvidation; fali en ~n træde i likvidation
likvidi afvikle (fx s^uldon en gæld, firmaon et firma), ophæve (fx konton en konto); likvidere (fx la kontrau^ulojn de la reg^imo regimets modstandere)
likvido fon likvid (hver af sproglydene l og r)
likvIgi gøre flydende; fortætte; ~ita gaso flydende gas
likv/o væske; (fys) subfridegita ~ underafkølet væske; (= likvaj^o, fluaj^o)
likvoro likør
lila lilla; (siringviola)
liliBlanka liljehvid
lilio lilje
liliputo lilleput
limako snegl (nøgensnegl); (jf heliko)
limako snegl (nøgensnegl); (jf heliko)
limando ising (fisk)
limeriko limerick (humoristisk femlinjet vers)
limeso mat arænseværdi
limeto lime (citrusfrugt)
limfAngIto lymfangitis, lymfekarbetændelse
limfAngio lymfekar
limfo lymfe
limfocito lymfocytter (gruppe af hvide blodlegemer)
limfoNodo lymfeknude
lim/i danne grænse; grænse op til; la rivero ~as la landon oriente floden danner landets grænse mod øst; la parko ~as la kampojn parken grænser op til markerne
limIgi begrænse, indskrænke; afgrænse; ~ sin je la plej necesa indskrænke sig til det mest nødvendige; ~ la povojn de la direktoro sætte grænser for direktorens magt; ~ la parkon per fosaj^o afgrænse parken med en grøft; ~ la terenon per flagoj afmærke området ved hjælp af flag
limImposto told; (= dogan(pag)o)
limino sansetærskel
limneo mosesnegl
limo skel; grænse; kamp~ markskel; land~ landegrænse; jen la ~ de mia pacienco! der går grænsen for min tålmodighed!
Limo Lima (Perus hovedstad)
limolo dolkhale (leddyr)
limonado læskedrik; limonade; glds itronvand
limonio hindebæger (plante)
limonito min limonit, brunjernsten
limozo kobbersneppe (vadefugl)
limTempo tidsfrist, deadline; paga ~ betalingsfrist
limuzino limousine (stor luksusbil)
linAj^o (tekstilvare af hør, fx) linned, hørlærred; (jf tolaj^o)
linario torskemund; (dgl: linfau^keto)
linc^i lynche (dræbe ved selvtægt)
linda lit attraktiv, pikant (af udseende)
lineara lineær (fx ekvacio ligning)
lineo linje (fx telefona telefon -)
linFau^kEto torskemund (plante)
lingvAc^o elendigt sprog, kaudervælsk
lingvAj^o sprogstil, udtryksmåde
lingvIko sprogstil, udtryksmåde
lingvIko sprogvidenskab, lingvistik
lingvistiko → lingviko; (jf VA)
lingvIsto sprogforsker, lingvist
lingvo sprog
lini/a lineær, linje-; ~ spektro linjespektrum
lini/i linjere, afmærke linjer på (noget); ~ita papero linjeret papir
liniIgi opstille på linje; ~ la pakojn lægge pakkerne på rad og række
liniIlo lineal; (= rektilo)
linimento liniment (flydende salve)
linio linje; legi inter la ~j læse mellem linjerne; s^i devenas de grafo lau^ rekta ~ hun nedstammer i lige linje fra en greve
linko los (rovdyr)
lino hør (plante)
linOleo linolie