La dana vortaro de Preben Bagger

Versio vort005.odt de 19-07-2009.

Entajpita de Alinka Pokhrel, Nepalo

Kunordigado de Jacob Nordfalk

g Pg. 1

g fk gramo gram

gabardino gabardine (stof med skrå ribber)

gabaro pram, lægter

gablo gavlfelt (øverste trekantede del af gavl); gavltrekant (fx over dør)

gabloMuro gavl

gabonAno gaboneser

Gabono Gabon (stat i Vestafrika)

gado tørret (torske) fisk; zo* torskefisk (torsk, kuller, hvilling m.fl.); salita~ klipfisk; (jf moruo)

gadolinio gadolinium (grundstof, Gd)

gael/a gælisk

gaelo gæler (ke ltisk indbygger i Irland eller Skotland)

gafo mar gaffel (til at holde sejl)

gagato gagat, jet, (smykkesten)

gageo guldstjerne (forårsblomst); (dgl: orstelo)

gago komisk påfund (fx i sketch)

gag^o eo ikke-esperantist; (= neesperantisto)

Pg. 2

gaino (stramtsiddende dametøj, fx) stramt (under) skørt; ~jupo stram nederdel

gaja glad, livlig, lystig, munter; La ~ Vidvino Den Glade Enke (operette); ~societo et livligt selskab; suna ~ c^irkau^aj^o lyse og venlige omgivelser

gaj/i være glad, livlig, lystig, munter; s^i ~is en la dancrondo hun svingede sig i dansen

gajIgi opmuntre, oplive; ~ iun sætte humør i én; floroj ~is la c^ambron blomster livede op i værelset

gajIg^u! op med humøret!

gajlo galæble, galle

gajlVespo galhveps (fremkalder galler på planter)

gajnBato vinderslag (fx i tennis)

gajni vinde; ~ la grandan ~on vinde den store gevinst; ~ la matc^on vinde kampen; ~ tempon vinde tid

gajnInto vinder

Pg. 3

gajn/o gevinst; sejr

gaj/o ogs humør (fx infekta ~ smittende humør)

gajUlo ogs humørspreder, livstykke

gabi gække (om gæs)

galago øremaki, øreabe, (halvabe)

galaksio galakse, mælkevej

galanta galant, opmærksom (over for kvinder); ridderlig

galanterio sy- og besætningsartikler, galanterivarer

galant/i være galant, opmærksom, ridderlig

galantino sylte, kød i gelé

galanto vintergæk; (dgl: neg^borulo)

galant/o ridderlighed, galanteri

Galapago(j) Galapagos (øer i Stillehavet)

Galateo my Galatea (græsk havnymfe)

Pg. 4

GalatIo hist Galatien (gallisk rige i Lilleasien)

galato hist galater; (jf Galatio)

GalegIo Galicien (noedvestlige Spanien)

galego galecier; (jf Galegio)

galeno blyglans (mineral)

galeopiteko flyvcabe (kaguang)

galeopso hanekro (plante)

galerio galleri; art~ kunstgalleri; mineja ~ minegang; (jf arkado, pulbalkono)

galero galej

galerUlo galejslave (dømt til galejen)

Galicio Galicien (sydøstlige Polen)

galileAno galilæer

Galileo Galilæa (nordlige Palæstina); hist Galilei (italiensk astronom og fysiker)

galimatio galimatias (forvirret sludder, vås)

Pg. 5

galinago bekkasin (vadefugl)

galino høns; (dgl: koko)

galinoFormaj birdoj hønsefugle; (dgl: kokbirdoj)

galinulo rørhøne; (dgl: akvokoko)

galio snerre (plante); kem gallium (grundstof, .Ga)

galiumo glds (→ galio) gallium

galjono gallon (eng. rummål)

galo galde

galono galon, tresse, (bånd til dekoration, fx på uniform)

galopAnta galopperende (fx inflacio inflation)

galop/e i galop

galopEjo galopbane

galop/i galoppere

galopo galop (og så mus)

galos^o galoche (overtræhssko af gummi)

Pg. 6

galvanizi galvanisere (give metalovertræk, fx forzinke)

galvanometro galvanometer (til måling af svage strømme)

galVeziko galdeblære

gama gamme (tredje bogstav i det græske alfabet) Bem: jf alfa

gamaGlobulino gammaglobulin (antistoffer)

gamaRadiAdo gammastråling (elektromagnetisk stråling der udsendes af mange radioaktive stoffer)

gamas^o gamache (ankelbeklædning)

gambiAno gam bier

Gambio Gambia (stat i .Vestafrika)

gambito gambit (åbningstræk i shah)

gambo ben (fra hofte til tå); (jf kruro)

gamelo mil kogekar

gameto bio kønscelle, gamet; (dgl: genera c^ela)

Pg. 7

gamNoto grundtone (fx c i c-dur); (= toniko)

gamo skala; omfang, register; mus skala, (= skalo); toneart, (= tonalo); la tuta ~ de koloroj hele faveskalaen; la ~ de vidpunktoj estis senfina synspunkternes mangfoldighed var uden ende; la tuta ~ de sentoj hele følelsesregistret; li prezentis ~n da proponoj han fremlagde en bred vifte af forslag

gamSigno mus søgle og fortegn

ganaAno ghaneser

Ganao Ghana (stat i Vestafrika)

ganglio ganglie (samling af nerveceller)

Gango Ganges (flod i Indien)

gangreno koldbrand (døende cellecæv)

gangsterIsmo gangstervælde

gangstero gangster (medbem af forbryderbande)

Ganimedo Ganymedes (måne omkring Jupiter; my gudernes mundskænk)

ganto handske; j^eti la ~n al iu koste handsken til én (udfordre); delevi la ~n tage handsken op

Pg. 8

gantro signalbro (til jernbanesignaler, vejskilte, kabler m.m.); portal (til kran); servicetårn (til raket)

gantUjo handskerum

gapi måbe, stå og glo (med åben mund); ~ al iu glo på nogen; ne ~u! lá væŕ og stå og glo!

garag^o glds (→ parkejo, au^tejo, (au^to) riparejo, flanktrako o.l.) parkeringshus; bilværksted; sidespor

garanti/a garanti- (fx fonduso – fond)

garantiAj^o sikkerhed, pant; meti kiel ~n stille som sikkerhed; preni ~e ion tage noget som sikkerhed

garantii garantere (por for), stille garanti (por for, pri vedrørende), stå inde for, sikre, være garrant for, borge for; sendu la knabon kun mi, mi ~os por li send drengen med mig, jeg står inde for ham; la nomo de la au^toro ~as por la valoro forfatterens navn borger for kvaliteten

garanti/o garanti, sikkerhed; nenia ~ de sukceso ingen som helst garanti for succes

Pg. 9

garbEjo staklade

garbo neg; kuippe; ~ de pajlo halmknippe; ~ da pajlo et knippe halm

garcinio garcinia (tropiske træer, fx mangostantræet); (jf mangostano)

gard/o beskyttelses-; bevogtnings-; ~ dej^oro vagttjeneste

gardAng^elo skytsengel

gard/e på vagt; forsigtigt, (= singarde)

gardenio gardenia (blomsterbusk)

gardi beskytte (fx iun kontrau^ perforto èn mod), værne om (fx sian personan dignon sin personlige værdighed); bevogte (fx krimulon en forbryder); behare; passe på; ~ sin gardere sig, tage sig i agt; ~u s^in bone!pas godt på hende!; Dio ~u nin! Gud behare os!; ~ sin kontrau^ surprizoj gardere sig mod overraskelser; ~u vin kontrau^ trompuloj! tag dig i agt for svindlere!; ~ sekreton holde på en hemmelighed; ~ sian langon vare sin mund; ~u min kontrau^ amikoj, kontrau^ malamikoj mi ~os min mem! fri mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare!

Pg. 10

gardIlo el sikring; fand~ smeltesikring

gardIsto vagt; vogter

gard/o beskyttelse, værn; bevogtning; vagt

gardoStarAnto vagtpost, skildvagt

gargari gurgle (la gorg^on halsen); skylle, (= akvolavi, tralavi)

gargojlo vandspyer (tud på tagrende formet som menneske eller dyr)

garnAj^o garmiture, tilbehør; garnering, besætning; beslag

garni garnere (fx kotleton per legomoj en kotelet med grøntsager); pyntæ (fx robon per brodaj^oj en hjole med broderinger)

garnituro garniture (sæt af sammenhørende dele, fx toiletgarniture)

Pg. 11

garnizono garnison (militær styrke i en by)

garolo skovskade

gasDukto gasledning

gasFarEjo gasværk

gasKamero gaskammer (i koncentrationslejr)

gasKrano gashane

gasMezurIlo gasmåler

gaso gas; luftart (fx hidrogeno brint)

gasPedalo speeder, gaspedal

gasRezervUjo gasbeholder (fx ved gasværk)

gastAdo ophold (som gæst)

gastEjo kro; værtshus

gasterosteo hundestejle; (dgl: dornfis^o)

gast/i itr være gæst (fx c^e iu hos nogen)

gastIgAnto vært

Pg. 12

gastIgEma gæstfri

gastIgi (iun) tage imod (nogen) som sin gæst, have (nogen) som gæst, beværte (nogen)

gastLaborIsto gæstearbejder

gasto gæst

gastrito mavehatar; (dgl: stomaka kataro)

gastroenterito mavetarmkatar; (dgl: stomakintesta kataro)

gastrofilo hestebremse

gastronomio gastronomi

gastronomo gastronom (madkender)

gasUjo gasflaske

gasUmi gasse (dræbe eller henrette med gas)

gau^co gau^cho (sydamerikansk cowboy; blanding of spanier og indianer)

gau^g^o måler (til væshetand)

Pg. 13

Gau^lIo hist Gallien (Frankrig og Belgien plus dele af Tyskland, Svejts og Norditalien)

gau^lo galler

gau^lterio vintergrøn (stedsegrøn plante)

gau^ro gaur (Sydasiatisk vildokse)

gau^s/a distribuo mat normalfordelingen

gau^so fys glds gauss (enhed for magnetisk fluxtæthed; 1gauss = 0,0001 tesla); (jf teslo)

gavialo gavial (indisk krokodille)

gavoto gavotte (en dans)

gazelo gazelle (antilopeart)

gazetAro presse

gazeto avis; tidsskrift; magasin; c^intago~ dagblad, (=j^urnalo); semajna, monata ~ ugeblad, ugeavis, månedsblad, tidsskrift, magasin, (= revuo, magazino)

gazo gaze (forbindsstof)

gazono græsplæne

Pg. 14

ge- (forstavelse der (1) udtrykker at en given gruppe omfatter begge køn, eller (2) danner en kønsnentral betegnelse for en enkelt person fra en sådan gruppe); ~patroj forældre; ~ fratoj søskende; ~patro forælder; ~edzo ægtefælle

ge/a (som angår begge køn, fx) ~ koruso blander kor; ~ lernejo fællesshole; ~ parludo mixed double (fx i tennis); ~ vivo kærlighedslivet

geAmAntoj (de) elskende

geastro stjernebold (svamp); (dgl: terstelo)

geAvoj bedsteforældre

geEdzEco ægteskab

geEdzIgi vie (et par)

geEdzIg^i gifte sig (med hinanden)

geEdzIg^o bryllup

geEdzo ægtefælle; ~ j (ogs) ægtepar

geFiloj børn (sønner og døtre)

geFratoj søskende

geheno bibl gehenna, helvede

gejo bøsse (homoseksuel mand); (jf lesbo)

Pg. 15

gejsero gejser (varm springkilde)

gejs^o geisha (japansk danse- og syngepige)

geko gekko (lille øgle)

gelatenAj^o sky (geli af kødsaft)

gelateno gelatine; husblas

geLog^i bo sammen (papirløst)

geMastroj værtspar; herskab

gemIsto (sliber af ædle stene, fx) diamantsliber

gemo ædelsten

gemuta gemytlig, hyggelig

genciano ensian (plante)

genealogia arbo stamtræ

genealogio slægtsforskning, slægtshistorie; stamtavle; genealogi

genealogo slægtsforsker

geNepo barnebarn

Pg. 16

genera c^elo kønscella (jf spermatozoo, ovolo)

generacia abismo generationskløft; (= generacia brec^o)

generacia brec^o generationskløft

generacio generation, slægtted; nova ~ de poetoj en ny generation af digtere

generalo general

generatoro generator; kontinukurenta ~ jævnstrøms generator; alternkurenta ~ vekselstrømsgenerator

generEma der formerer sig hurtigt

generi avle; frembringe; mat frembringe, (= estigi)

genetiko genetik, arvelighedslære

geNevoj søskendebørn (nevø(er) og niece(r))

genezo skabelse; tilblivelse; tilblivelseshistorie; (G)~ 1. Mosebog

geni/a genial

Pg. 17

genio genialitet; geni; skytsånd

genisto visse (lav busk)

genistVorUlo gyvelkvæler (plante)

genitivo genitiv, ejefald

geniUlo (et) geni

geno gen, arveanlæg

genocido folkemord

genotipo anlægspræg (modsab fremtoningspræg)

geneto genette (desmerdyr)

genro bo zo slægt; gram køn

gento slægt, stamme, folk(eslag)

genuFlekso knæbøjning

genu/i knæle (ligge på knæ)

genuIg^i knæle (logge sig på knæ); (= ekgenui)

genuIngo knæbeskytter

genuKavo knæhase

Pg. 18

genuo knæ

genuOsto knæskal

ge/o (gruppe bestående af en mand og en kvinde eller en dreng og en pigel)

geocentra geocentrisk (med jorden som centrum)

geodeziIsto geodæt

geodezio geodæsi (læren om udmåling af jordoverfladen)

geodiziko geofysik (læren om jordklodens lysik)

geografio geografi

geografo geograf

geologio geologi

geologo geolog

geometrio geometri

geometro geometriker; zo måler (matsommerfugl)

Pg. 19

geOnkloj tante og onkel (faster og onkel, moster og onkel, farbror og tante, morbrov og tante)

geotekniko geoteknik (teknisk jordbundsundersøgelse)

geotrupo skarnbause; (dgl: sterkoskarabo)

gepardo gepard (rovdyr)

gePatro forælder; ~j forældre

gerAj^o gering, hjørnesamling (fx af to lister)

geranio storkenæb; (dgl: grubeho)

geri gere (shære træ skråt af)

geriatrio geriatri (læren om alderdomssygdomme)

gerilAno guerillasoldat

gerilo guerilla (krig)

gerleno trosse, varp

german/a tysk

Pg. 20

germanio germanium (grundstof, Ge)

GermanIo Tyskland; (= .Germanujo)

germano tysker

gerundio gram gerundium

geSinjoroj! mine dawer og herrer!

gesta lingvo tegnsprog

gest/i gestikulere

gesto håndbevægelse, gestus; ~j (ogs) fagter

getao geta (japansk træsandal)

geto ghetto; jødekvarter

Getsemano Getsemane (have hvor .Zesus blev pågrebet)

geumo nellikerod; (dgl: hokherbo)

gibi mar gibbe

gibono gibbon (abe)

Pg. 21

gic^eto billethul, skranke; lem, luge, (til udlevering, overvågning, samtale o.l)

gaga- giga- (forstavelse for en milliard gange en måleenhed); ~herco gigahertz (GHZ, en milliard hertz)

gigant/a gigantisk, kæmpe

giganto kæmpe, gigant

gigo gig (let, smal robåd)

gildo gilde, lav

gilstino guillotine

gimnastikEjo gymnastiksal, gymnastiklokale

gimnastikIlo gymnastikredskab

gimnastiko gymnastik

gimnasto gymnast

gimnaziAno gymnasieelev

gimnazio gymnasium; (= mezlernejo)

Pg. 22

gimnospermo (plante af gruppen nøgenfrøede frøplanter); ~j (ogs) (gruppen) nøgenfrøede; (jf angiospermo)

gimnoto elektrisk ål

ginekologio gynækologi (læren om kvindesygdomme)

ginekologo gynækolog

gingivIto tandkødsbetændelse; (dgl: dentkarna inflamo)

gingivo en gumme, tandkød; (dgl: dentokarno)

ginko tempeltræ

ginsengo ginseng (gl. lægeplante)

gipaeto lammegrib; (dgl: s^afgrip)

gipo gåsegrib, gul grib; (dgl: ansergrifo)

gipsHerbo brudeslør (plante)

gips/i gipse (fx plafonon et loft)

gipso gips; havi brakon en ~ (~ bandag^o) have en arm i gips

gipsofilo brudeslør; (dgl: gipsherbo)

Pg. 23

gipsoS^tono gips (mineral)

girlando guirlande (kæde af blomster, blade o.l.)

giroskopo gyroskop (fx til autostyring)

giso støbejern; blanka ~ støbestål

gisto gær

gitarIsto guitarist

gitaro guitar

glacea glittet, glat; satineret, med glat og blank overflade (om stof); ~ papero glittet papir

glaceIgi glitte (fx papir); satinere (stof)

glaci/a is - (fx akvo –vand); iskold; ~ malvarmo isnende kulde

glaciAj^o is (til at supise)

glaciEpoko istid

glaceForo isblomst

Pg. 24

glaciHorkeo ishockey

glaciIgi få til at fryse til is; isafkøle; la vintro ~is riverojn vinteren fik floderne til at fryse til; ~ita c^ampano isafkølet champagne

glaciIg^i fryse til is; stivne; la rivero ~is floden frøs til; s^ia rideto ~is hendes smil stivnende

glaciKampo isvidder, ismarker

glaciMonto isbjerg

glacio is; rompi la ~n bryde isen (også fig)

glaciPendAg^o istap

glaciRompIlo isbryder

glaciSako ispose

glaciso glacis (side af dæmning, jordvold)

glaco rude (i bil); spejlglas, (= spegulvitro); antau^a ~ forrude

Pg. 25

glacoVis^Ilo vinduesvisker

glac^ero gletsjer

gladi stryge (fx c^emizon en skjorte)

gladiatoro hist gladiator (deltager i kamplege)

gladIlo strygejern

gladiolo gladiolus (plante)

gladoTabulo strydebræt

glando kirtel

glano agern (egens frugt)

glarcolo braksvale

Glasgovo Glasgow (havne by i Skotland)

glaso glas (til at drikke af); (jf vitro)

glata glat, jævn; la maro estis tute ~ havet var fuldstændig roligt; logi per ~ bus^o lokke med indsmigrende ord; (jf glitiga)

Pg. 26

glat/e glat, uden problemer; tio ne iris ~ det forløb ikke uden problemer

glatIgi gøre glat, jævn; glatte (fx al si la harojn sit hår); jævne (fx la vojon al iu vejen for èn); ~ sian stilon polere sin stil

glatKrania kronraget

glatKraniUlo skinhead

glau^cio hornskulpe (plante); (dgl: kornopapavo)

glau^ko lit blågrøn

glau^komo grøn stær (øjensygdom)

glavIngo skede

glavo sværd

glazur/i glasere (fx torton en la lagkage)

glazuro glasur (på lervarer eller kager)

gld. fk guldeno gylden (mønt)

glekomo korsknap (plante)

glicerino glycerin (fx til kosmetik og sprængstof); (fag = glicerolo)

Pg. 27

glicerio sødgræs

glicerolo glycerin; fag glycerol

glicirizo lakrids

glikolo kem glykol

glim/i skinne (mat), glimte

glimo glimmer (mineral)

gliptoteko glyptotek (skulpturmuseum)

gliro syvsover (muselignende gnaver); (dgl: dormomuso)

glisi bevæge sig i glideflugt, svæveflyve

glisIlo svævefly

glit/a glat (svær at holde fast på); ~ kiel angilo glat som en ål

glitEjo glidebane

gliti glide; skride (ud, ned); smutte; la au^to ~is flanken bilen skred ud; servistoj ~is inter la gastoj tjenere smuttede rundt mellem gæsterne

Pg. 28

glitIga glat (som får èn til at glide); atentu, la vojo estas ~! pas på, vejen er glat!

globArtiko hugleled

globJ^eto spo kuglestød

globKapa baleno grindehval; (= globkapulo)

globKrajono kuglepen

globLagro kugleleje

globo kugle; klode; lampekuppel; bilarda ~ billardkugle; la tera ~ jordkloden; la ~ de la okulo øjeæblet; regna ~ rigsæble; (jf kuglo)

globulino globulin (protein i fx blodserum)

globuso globus

glor/a glorværdig, ærefuld; hæderkronet

glorAma som elsker at være genstand for hædersbevisninger, æresbevisninger, glans og herlighed

glorAvida som tørster efter hæder og ære, glans og herlighed; ærekær, ærgerrig

Pg. 29

glori hædre, ære, hæve til skyerne; glorificere, forherloge; (lov) prise; oni multe ~is lin man hævede ham til skyerne

glorIgi forårsage berømmelse og anseelse, kaste glans over, gøre kendt; grandaj scienculoj ~as sian naskig^landon store videnskabsfolk kaster glans over deres fødeland (sed ili ne gloras g^in men de lovpriser det ikke)

glorKrono glorie

glor/o hæder, ære; glans, herlighed; senmorta ~ uvisnelig hæder

glosino tsetseflue; (= ceceo)

gloso forklaring til sjældne eller fremmede ord

gloto stemmeridse

glugli klukke (som vand af en flaske)

glui klæbe, klistre, lime; ~ foton sur kartonon klistre et billede op på pap; la s^vito ~is lian c^emizon al la dorso hans skjorte klæbede til ryggen af sved; (jf gluig^i)

Pg. 30

gluIg^i klæbe, hænge i (fast, ved), sidde fast; lia c^emizo ~is al la dorso pro s^vito hans skjorte klæbede til ryggen af sved; la bandag^o ~is al la vundo forbindingen hængte i

glukozo glukose, druesukker

gluMarko mærkat, klistermærke

glumo avne (fjernes frakernen ved tærskning)

glu/o lim, klister; farun~ melkloster; fis^~ fiskelim

gluPlastro hæfteplaster

glutEma forslugen, grådig

glutEmUlo slughals, grovæder

gluteno gluten (proteinstof i korn)

gluteo endeballe; (= sidvango)

gluti synke, indtage; sluge; ~ ion per la okuloj sluge noget med øjnene; c^u mi ~u konjakon? skal vi snuppe en konjak?; (om tablet) ~u senmac^e! synkes hel!

Pg. 31

glut/o indtagning (af føde); slurk, bid, mundfuld; li prenis ~n da brando han tog en slurk brændevin

gnafalio (sump) evighedsblomst; (dgl: eternfloro, sekfloro)

gnejso gnejs (bjergart)

gnomika lit gnomisk (af form som tanhesprog, aforisme o. l.); ~ poemo et gnomisk digt

gnomo gnom, bjergånd

gnostikismo gnosticisme (kristen sekt i oldtiden)

gnuo gnu (hesteagtig antilope)

gobelino gobelin (vævet vægtæppe)

Gobio Gobi (ørken i Centralasien

Pg. 32

golEjo spo mål (stedet)

Golfa Fluo Golfstrømmen

golfEjo golfbane

golfEto vig

golfo geo golf, bugt; spo golf

Golgoto Golgata (hvor Zesus blev korsfæstet)

goliato goliatbille

Goljato Goliat (filister besejret af David)

golo mål (scoret)

golUlo målmand

Gomoro bibl Gomorra (by ved Det Døde Hav)

gonado kønskirtel, gonade

gondolIsto gondoliere (gondolfører)

gondolo gondol (lang, smal båd)

Pg. 33

gongo gongong (slaginstrument)

goniometero fys goniometer (apparat til vinkelmåling)

goo go (japansk brætspil)

gordia nodo den gordiske knude

gorg^Doloro ondt i halsen

gorg^Inflamo halsbetændelse

gorg^o svælg, strube, hals; meti al in tranc^ibon al la ~ sætte én kniven for struben; kanti el plena ~ synge af fuld hals

gorila gorilla

got/a gotisk (om goterne, fx ~ lingvo gotisk sprog); (jf gotika)

gotika gotisk (om byggestil eller skrift)

goto hist goter (medlem af germansk folk); glds barber, vandel

grabeno geol gravsænkning

gracHerbo nådeurt

gracia yndefuld, graciøs; elegant, fin

gracila spinkel, klejn; lille, fin, tynd

Pg. 34

graci/o yude; elegance

graco Guds nåde; (= difavoro)

grad/a grads – (fx diferenco – forshel); gradvis (fx ~ s^ang^ig^o en gradvis forandring), (= lau^grada)

gradiento fag gradient (mål for tiltagen eller aftagen); temperatura ~ temperaturgradient (fx ændring i grader når højden ændres 1 km)

grædIgi graduere, ordne progressivt (fx la ekzercojn en lernolibro øvelserne i en lærebog); gradinddele (fx termometron)

grado grad; frostis kelke da ~j det frøs nogle grader; g^is kia ~? i kvor høj grad?

grafik/a grafisk

grafikAg^o graf (gafisk fremstilling)

grafiko grafik

grafitio graffiti

Pg. 35

grafito grafit (mineral af kulstof)

grafo greve

grafologio grafolog (læser karaktertræk i håndskrift)

grajlo finhagl ( nedbør i form af ganske sma hagl)

grajno korn, kerne; gram; ~ de pipro peberkorn; ~ de vinbero vindruekerne; ~ da oro et guldkorn; ~ da vero et gran af sandhed

grakEti rømme sig

graki skrige hæst (som en ravn); harke

gralo gral (helligt afferkar)

gamatik/a grammatisk

gramatiko grammatik

gramo gram (vægtenhed)

gramofono grammofon

Pg. 36

grannatArbo granatæble (træ)

granato granatæble (frugt)

granda stor; høj (fx ag^o alder

grandAnima storsindet, ædelmodig

grandIgi gøre stor

grandIg^i blive stor, vokse

grandioza storslået

grandMeduzo storgople (vandmand)

granNombre i stort tal

grand/o størrelse; storhed

grandParte for en stor del

grandPotenco stormagt

grandSkale i stor målestok

grandUrbo storby

granito granit (bjergart)

grannlAj^o granulat

granulo lille korn

grapfrukto grapefrugt

graplo mar dræg (lille anker)

grapolo klase; ~ de vinbero en vindrueklase; ~ da vinberoj en klase vindruer

Pg. 37

grask fed; fedtet; li estas ~ han er fed; ~j tipoj fede typer, (=dikaj tipoj)

grasAj^o fedt (i kød), det fede

grasBovIdo fedekalv

grasEco fedme

grasHerbo vibefedt (sumpplante)

gras/i fedte; smøre (med fedt)

grasIgi fede (fx anseron en gås; tio ~as! det feder!)

graso fedt, fedtstof

gratAj^o rift, skramme

gratenAj^o gratin

grateni gratinere (fx terpomkac^on kartoffelmos)

grati kradse, klø, skrabe; hundo ~is je la pordo en hund kradsede på døren; ~ al si la kapon klø sig i nakken; la kokoj ~is la teron hønsene skrabede i jorden; (jf juki)

Pg. 38

gratifiki (iun) give gratiale, gratifikation, (til nogen)

gratIlo kløpind; pibekradser

grat/o kradsen; rift

gratuli lykønske, gratulere, (fx al iu pro io el. iun pro io nogen med noget)

gratulo lykønskning; ~n! tillykke!

grava betydningsfuld, vigtig, væsentlig; alvorlig; ~persono en betydningsfuld person; ~ kunveno et vigtigt møde; ~ helpo en væsentlig hjælp; ~akcidento en alvorlig ulykke

gravAj^o noget betydningsfuldt, alvorligt; au^skultu bone, temas pri ~! hør godt efter, det her er vigtigt!

graveda gravid; drægtig; ~ de tri monatoj gravid i tredje måned; la senlima spaco, ~je astroj det uendelige rum, med stjerner i svøb; decido ~ je gravaj sekvoj en beslutning der bærer kimen til alvorlige følger

Pg. 39

gravedIg^i blive gravid; monto ~is, muso naskig^is bjerget barslede og fødte en mus

graved/o graviditet; drægtighed

grav/i være betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig); ne ~as!

det gør ikke noget!; bryd dig ikke om det!

gravIgi gøre betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig); li troe ~is bagatelon han pustede en bagatel op til det helt store

graviolo pigget annona (tropisk frugt)

graviti føle sig tiltrukket af er magtcentrum; gravitere (bevæge sig i overensstemmelse med massetiltrækningen); ili ~is c^irkau^ la potenculo de kredsede vedholdende om magthaveren

gravit/o tyngdekraft, gravitation

grav/o betydning (sfuldhed); alvor; kunveno de ekstrema ~ et møde af yderste vigtighed; li afektis ~n han stillede sig an som om han var betydningsfuld

gravUlo betydningsfuld person

Pg. 40

gravuri (ind) gravere, indhugge; ~ ion en sian memoron indeprente noget i sin hukommelse

gravurIsto gravør

gravur/o gravering, stik (fx kupro~ kobberstik)

grau^li knurre, snerre

grebo lappedykker (fugl)

greftAj^o podekvist; med transplantat

grefti pode (fx pombranc^eton sur pirarbon en æblekvist på et pæretræ); overføre, transplantere, (væv, fx novan hau^ton ny hud); (jf transplanti)

greft/o podning; vævstransplantering

grego hjord, flok

gregoria kalendaro den gregorianske kalender (i Danmark fra 1700)

grejhundo mynde (hunderace)

Pg. 41

GrekIo Grækenland; (= Grekujo)

greko græker

grenado granat (hånd -, gevær -); (jf obuso)

grenadilo passionsfrugt

grenato granat (rød ædelsten)

grenEjo hornloft, kornmagasin

grenFloro hornblomst

greno korn, brødkorn; c^ie estis ~kampoj der var kornmarker overalt; kia ~, tia pano som kornet, så brødet; (jf cerealo)

grenRozo kornvalmue

Grenvic^o Greenwich (længdegrad nul)

greso græs (plante af familien græsser); ~j græsser (plantefamilie); (jf herbo)

Grezijono Grésillon (esperanto – kulturcenter sydvest for Paris)

grifelo griffel; radernål

Pg. 42

grifo grib; my grif (løve med ørenehoved og vinger)

grilBirdo græshoppesanger

grilo fårekylling (insekt)

grimac/i lave grimasser

grimaco grimasse

grimpi klatre, kravle; gå (vandre) op (ad, på, i); ~ krutan rokon klatre op på en stejl klippe; s^i sukcesis ~ en la boaton det lykkedes hende at kravle op i båden; mi ne emas ~ la turon jeg gider ikke gå (med) op i tårnet; malgrau^ la varmo ni ~is sur la monton trods varmen vandrede vi op på bjerget; ni ~is g^is la tria etag^o vi tog trappen op til tredje etage

grimp/o klatring, klatretur; opstigning

grinci knirke, hvine, skrige; s^losilo ~as en la seruro en nøgle knirker i låsen; la seruro en nøgle knirker i låsen; la pordego ~is per la c^arniroj porten skreg på sine hængsler; ~per la dentoj skære tænder

Pg. 43

grinc/o knirken, hvinen, skrigen

grio gryn

gripo influenza

griza grå

griza papago grå jako (papegøje)

grizAj^o noget gråt; la ~ det grå

grizFoko gråsæl

grizHarUlo gråhåret person; bo brandbæger (stolthenrik)

griz/i være grå

grizuo grubega

groco gros (12 dusin; gl. mål)

grogo grog, toddy

Gronlando Grønland

gropo kryds (del af ryggen hos dyr)

gropTegmento valmtag (skråt tag i gavlen)

Pg. 44

grosiero grossist, grosserer; (= pograndisto)

grosArbusto stikkelsbærbusk

groso stikkelsbær; c^ina~ kiwifrugt

gros^o (småmønt, fx) skilling, øre, klink; hist groschen (tysk mønt); sen ~ en pos^o uden en øre på lommen; g^is la lasta ~ til sidste krone

groteska grotesk, barok, naragtig

groto grotte, klippehule

gruBeko storkenæb (plante)

grumblEma slem til at brokke sig, gnaven, knurvorn

grumbli knurre; mukke, gøre vrøvl, brokke sig

grumblUlo gnavpotte, kværulant

grumelo klump (fx i sovs, fløde)

grumiksamo (kirsebærlignende brasiliansk frugt fra træ af slægten Eugenia)

Pg. 45

grumo staldkarl, (= c^evalisto, stalisto); piccolo, (= servoknabo)

grund/i gå på grund, grundstøde

grundo jord, jordbund; grund; grobund; argila ~ leret jordbund; sur roka ~ på klippegrund; firma ~ sub la piedoj fast grund under fødderne; prepari la ~n por propono skabe grobund for et forslag, gøde jorden for et forslag

grundPurIgo jordrensning

gruntBovo yakokse

grunti grynte

gruo trane (vadefugl)

grupAno gruppemedlem

grupIgi gruppere

grupo gruppe

gruzo grus

guanako guanaco (vildtlevende lama)

guano guano (fuglegødning fra Sydamerika)

Pg. 46

guberniEstro (leder af et administrativt distrikt, fx) guvernør, amtsborgmester; hist statholder

gubernio (administrativt distrikt, fx) provins, amt

gudr/i tjære (fx la tegmenton taget)

gudrIta kartono tagpap

gudro tjære

gufo store hornugle

gujavo guava (tropisk frugt)

gulas^o gullasch (ungarsk gryderet)

guldeno gylden (hollandsk mønt)

gulo jærv (rovdyr)

gumArbo gummitræ

gum/i gummiere (fx pos^tmarkojn frimærker)

gumo gummi, klæbemiddel; viskelæder

Pg. 47

guno kvie (ungko)

gupio guppy, millionfisk, (akvariefisk)

gurd/i spille på lirekasse; lire (noget) af (rutinemæssigt, automatisk, uinspireret)

gurdIta forslidt, fortærsket

gurdo lirekasse

gurnardo knurhane (fisk)

guruo guru (åndelig vejleder)

gust/i itr smage; tio ~as bone det smager godt; (jf gustumi)

gustIgi (ion) sætte smag på (noget); tio ~is al s^i tension det gav hende smag for tennis

gusto smag; la ~ de rug^a pipro smagen af rød peber; g^uste lau^ mia~ lige efter min smag

gustUMi smage (på) ; li glutis la mang^on ne ~ante han slugte maden uden at smage på den; ~ la sau^con smage på sovsen; ~la plezuron au^di dolc^ajn vortojn snuse til den lykke det er at høre blide ord

Pg. 48

gustUmIsto (vin) smager

gus^o bælg; ~de pizo en ærtebælg

gutaperko guttaperka (gummilignende stof)

gut/i itr dryppe; sango ~is blodet dryppede; ~antoj arboj dryppende træer

gutIgi dryppe (ion en ion); få til at dryppe; la vento ~is la arbojn vin den fik træerne til at dryppe

gutIgIlo dråbetæller

guto dråbe; tio estus ~ en la maro det ville være en dråbe i havet

gutoS^tono drypsten

guturalo strubelyd

guverni være huslærer

guvernIsto huslærer, guvernante

gvardioo garde, livvagt

Pg. 49

Gvatemalo Guatemala (stat i Mellemamerika)

gvati belure, udspionere; holde udhig, holde vagt

gvatIsto soldat der overvåger fjendens bevægelser

gvatSekvi skygge (en person)

gvidAnto leder; la elektita ~ den valgta leder

gvidi lede, føre, vise vej; vise rundt; sin~ lade sig lede (per af); ~ eu muzeo vise rundt på et museum; ~ blindulon trans la straton hælppe en blind over gaden

gvidIsto leder, guide; ~ por grupo da montaraj migrantoj guide for en gruppe fjeldvandrere

Gvineo Guinea (stat i Vestafrika)

g^ Pg. 1

g^angalo          jungle

g^ardenBrasiko           havekål

g^ardenIsto     gartner

g^ardeno         have

g^ardenRapo   majroe (grønsag)

g^ardenSilvio  havesanger

g^artero           strømpebånd; la ordeno de la (G^)~ hosebåndsordenen

g^azo   jaza

g^elo   kem gel (fx sky)

g^emAdo        sukken; stønnen

g^emela           urbo venskabsby

g^emelIg^i      (om to byer) blive venskabsbyer

g^emelo           tvilling

G^emeloj         .Tvillingerne (stjernebillede i dyrekredsen)

g^emi  sukke; stønne; klage (sig); kiel bela s^i estis! ~is la elfo hvor var hun smuk! sukkede alfen

g^em/o            suk; støn

Pg. 2

g^en/a  forstymende, generende, besværlig

g^endarmo      gendarm, politisoldat, grænsebetjent

g^enerala         almindelig, generel; general – (fx kunveno – forsamling, striko – strejke)

g^eneral/e        ogs almindeligvis, i almindelighed

g^eneralIgi      gøre almengyldig; generalisere

G^enevo          .Geneve (by i .Svejts)

g^eni   forstyrre, genere, ulejlige; c^u mi ~as? forstyrrer jeg? ; ~ sin være tilbageholdende med, ikke bryde sig om; li sin ~is fari tion han havde det ikke godt med at gøre det

g^en/o gene, besvær; forstyrrelse; ~ al la publika ordo forstyrrelse af den offentlige orden

g^enro genre, kunstform, stil; genrebillede (malæri af folkeliv)

Pg. 3

g^entila           høflig (al over for), beleven xxx

g^entilAj^o     høflig bemærkning; (en lille) opmærksomhed

g^entil/o          høflighed

g^entilUlo       høflig, beleven person; gentleman

g^enUlo          fredsforstyrrer; generende person

g^ermAdo       spiring

g^erman/a        germansk; ~j lingvoj germanske sprog

g^ermano        hist germaner

g^erm/i            spire; ideo ~is en s^ia cerbo en ide voksede frem i hendes hjerne

g^ermIngo       kimbladsskede (fx hos græsser)

g^ermo            spire, kim

g^eto   (mindre) mole; (jf moleo)

g^i       den, det

g^i/a    dens, dets

 Pg. 4

g^ib/a  pukkelrygget; med udvækst

g^ibAj^o         udvækst

g^ibo   pukkel

g^iboBovo      pukkelokse, zebu

G^ibraltaro      Gibraltær (på Spaniens sydkyst)

g^ibUlo           (en) pukkelrygget

G^ibutio          Djibouti (stat i Østafrika)

g^igo   gigue, jig, (hurtig dans)

g^igolo            gigolo (anset dansepartner)

G^ingis-Ano   hist Djengis Khan (mongolsk erobrer)

g^ino   gin (enebærbrændevin)

g^inso  cowboybukser, jeans; (= g^inzo)

g^irafo giraf

g^irAj^o          overført beløb

g^iri     overføre (penge), girere; glds endossere (→ endosi)

g^irIlo girokort, overføringsformular

 Pg. 5

g^is      til, indtil; ~ kie? hvor til?; ~ la arbo indtil træet; mi restos ~ morgau^ jeg bliver til i morgen; nur ~ certa grado kun til en vis grad; estas loko por nur ok ~ dek personoj der er kun plads til ottr til ti personer

gîs !     hej! (som afsked)

g^is baldau^!   vi ses snart!

g^is iam ie!      vi ses på et eller andet tidspunkt et eller andet sted!

g^is morgaû!   vi ses i morgen!

g^is neniam!    her sætter jeg aldrig mine ben mere!

g^is revido!     farvel!, på gensyn!; (jf adiaû)

g^is tiam!        hej så længe!

g^isAtendi      afvente (fx s^ian alvenon hendes ankomst)

g^isDatIgi       opdatere, føre ajour; (jf aktualigi)

Pg. 6

g^isEkstreme   til det gderste

g^isNuna         hidtidig

g^isOsta          fig helt ind til marven, med liv og sjæl; li estas ~ esperantisto han er esperantist helt ind til marven

g^isVivi           nå at opleve; s^i ne ~is la edzig^on de sia filo hun nåede ikke at opleve sin søns bryllup

g^oj/a  glad; ~ rideto et glad smil; ~n feston! go' fest!

g^oji    glæde sig (pro over), være glad; mi ~as ke vi restos! det glæder mig at du bliver!

g^ojIga            glædelig

g^ojIgi glæde, gøre glad; tio ~as min! det glæder mig ! la letero ~is s^in brevet gjorde hende glad

g^oj/o  glæde; vivi en ~ kaj plezuro leve i fryd og gammen

g^uEma           nydelsessyg

Pg. 7

g^ui     nyde; kunne glæde sig over; li ~is la fres^an aeron han nod den friske luft; s^i ~is perfektan sanstaton kun kunne glæde sig over et perfekt helbred; ili ~is utilon de lia helpemo de nød godt af hans hjælpsomhed; antau^~ la vojag^on glæde sig til rejsen

g^uIga nydelsesrig

g^uIlo  nydelsesmiddel

g^u/o   nydelse; la domo estis ~ por la akuloj kuset var em fryd for øjet

g^usta  rigtig, ret; s^i estas la ~ persono por tiu tasko hun er den rette person til opgaven; la sole ~ reago den eneste rigtige reaktion; c^u tiu horlog^o estas ~ ? går det ur rigtigt?

g^ustAj^o       noget rigtigt; fari la ~n en la g^usta tempo gøre det rigtige på detrigtige tidspunkt

g^usta Tempa  vorto et ord i rette tid

g^ust/e lige; netop, lige akkurat; (som svar) ja netop, helt rigtigt, lige

 Pg. 8

                      præcis; por diri pli ~ rettre sagt; ~ antau^ miaj okuloj lige for øjnene af mig; ~ pro tio mi ne respondis netop derfor svarede jeg ikke

g^ustIgi           rette (til); justere; ~ la kravaton rette på slipset; ~ la horlog^on stille uret; (jf  alg^ustigi)

g^ust/o            rigtighed; ~ de kalkulado en beregnings rigtighed

h Pg.1

ha! ha!; ah!

ha lo! hallo! (i telefonen)

Habelo bibl Abel

hac^i skravere (fx aren en desegnaj^o et område på en tegning)

hac^/o skravering

Hadeso my Hades; dødsriget

hafnio hafnium (grundstof, Hf)

Hgo Haog (Hollands regeringsby)

hag^o pilgrimsfærd til Mekka

haitiAno haitianer

Haitio Haiti (stat i Caribien)

hajko haiku (japansk digtform)

hajlEro (et) hrgl (nedbør)

hajl/i hægle; ~as! det hagler!

hajlo hagl (nedbør); ~ da kugloj kugleregn

Pg. 2

hahAj^o hakket med; lahhelse (foder)

haki hugge (fx lignon brænde); hakke (fx viandon hød, upojn løg); g^i ~is por sia pinta beko dan hakkede med sit spidse næb

hakIlo (redskæb til at hugge eller hakke med, fx) ødse, hakkekniv

hak/o hug

hakS^tigo huggeblok

haladz/a ildelugtende, (skodeligt) stinkende

haladz/i dunste, stinke, (sundhedsskadeligt)

haladzo dunst, (skadelig) stank

halebardo hist hellebard (spyd med spids og økse)

haleluja! halleluja!

halfo midbanespiller; (= mezulo)

haliaeto havørn; (dgl: maraglo)

halihero gråsæl; (dgl: grizfoko); (= haliĥero)

Pg. 3

halioto søøre, abalone, (bløddyr); (dgl: marorelo)

halito stensalt, halit; (dgl: minsalo)

halo hal, sal

halogeno kem halogen (saltdanner)

haloo lysende ring (fx omkring solen), halo; (i optik) lysrefleks (falsk lys)

halso mar hals (til sejl)

haltEjo stoppested; holdeplads

halterLevo vægtløftning

haltero spo håndvægt

halti itr standse, gå i stå, gøre holdt, stoppe op; s^ia rigardo ~is c^e unu el ili hendes blik stoppede op ved en af dom; la oratoro ~is, interrompita de bruo taleren holdt inde, afbrudt af larm; (jf haltigi)

haltIgi standse (fx preterpasanton en forbipasserende, la au^ton bilen)

halt/o standsning; stop, (hort) ophold

haltoStreko tankestreg

Pg. 4

halucio hallucination (falsk sanseoplævelse)

halukso storetå; (dgl: pieda dikfingro)

hanadriado happebavian; (dgl: mantela paviano)

hamako hængekøje

hamamelido troldnød (busk)

hamburgAg^o (→ bovburgo; jf burgo) hamburger

Hamburgo Hamburg

Hamleto Hamlet (trærgedie af Shakespeare; oversat af Zamenhof i 1894)

hamstri hamstre (fx nutraj^ojn fødevarer)

hamstro hamster (lille gnaver)

hamstr/o hamsting

Hamurabo Hammurapi (babylonisk konge)

handbalo håndbold; (= manpilkado)

Pg. 5

handikapo handikap

handikapUlo handikappet person

hangaro hanger

Hanojo Hanoi (Vietnams hovedstad)

Hanovro Hannover (hovedstad i Viedersachsen)

hansa urbo hansestad (fx Hamburg)

Hanso hist Hanseforbundet, Hansaen, (nordtysk handelsforbund)

hanti hjemsøge, plage; tiu ideo dau^re ~as min den tanke spøger stadig i mit hoved

hapakso engagsord (der i et mærk eller en litteratur kun optræder én gang)

hapalo silkeabe (egernabe); (dgl: silksimio)

harakiri begå harakiri

harakir/o harakiri (japansk rituelt selvmord)

Pg.6

harArang^o frisure; (jf frizaj^o)

harAro hår; knabino kun blonda ~ en pige med blondt hår; (jf haro)

Harco Harzen (bjergparti i Tyskland)

hardi hærde (fx s^talon stål); la batalado min ~is kampen her hærdet mig

hardIg^i blive hærdet; ~inta krimulo en forhærdet forbryder

hardLuti slaglodde; (= brazi)

hardVaro edb maskind, hardware; (= aparataro)

harEgo børste (stift hår, fx svinebørste)

haremo harem

harEto tyndt hår; lia vivo pendas de ~ hans liv hænger i en tynd tråd

harFendAdo ordkløveri, hårkløveri

harFoliklo hårsæk; (= harsako)

harHava behåret

haringo sild

Pg. 7

harKlipo hårklemme, hårspænde

harmoni/a harmonisk

harmoni/i harmonere (kun med)

harmoniIgi harmonesere (fx om musik, priser); bringe i harmoni

harmoniIko harmonilære

harmoniko (mund) harmonika; (jf a kordiono)

harmonio harmoni, samklang, fred og fordragelighed

harmoniumo harmonium, stueorgel

harmono mus overtone, (dgl: kromtono)

haro hår; knabino kun blondoj ~j en pige med blondt hår; peniko el melaj ~j grævlingehårspensel; (jf hararo)

harp/i spille på harpe

harpio harpy (sydamerikansk ørn)

Pg. 8

harPlektAj^o fletning; (jf plektaj^o)

harpo harpe

harpuno harpun

harSekIgIlo hårtørrer

harStarIga hårrejsende

harTondo klpning (af håret)

harTufo hårtot

Harun-al-Ras^ido Harun Al Rashid (kalif i Bagdad omkring år 800)

harVosto hestehale (frisure); (= ponevosto)

hast/a hastig; forhastet, overilet; ~, nefidinda konkludo en forhasteb, utroværdig kouklusion

hast/e ogs i al hast; letero ~ skribita et brev skrevet i al hast

hasti haste, ile; forhaste sig; ne ~u fari la taskon, restas sufic^e da tempo! forhast dig nu ikke med opgaven, der er tid nok!

hast/o hast, hastværk

has^is^o hash

hau^bizo haubits (kenon)

Pg. 9

hau^li hale (fx s^nuregon i et tov)

hau^sero trosse (til fortøjning)

hau^siero haussist (børsspekulant)

hau^tKremo hudkrem (mod udtørring)

hau^to hud, skind; ham; la serpento dej^etis la ~n slangen skiftede ham; savi sian ~n redde sit skind

hau^tSkvamo skæl (i håret); (jf skvamo)

Havajo Hawaii

havAj^o ejendele, besiddelser; mia tuta ~ alt hvad jeg ejer og har

Havano Havanna (Cubas hovedstad)

havAnto ihændehaver

havEbla som kan fås

havEbli kunne fås, være i handelen

haveno havn

havi have, eje; la muro ~as orelojn væggene har ører

Pg. 10

havIgi skaffe, tilvejebringe; få fat i; hente; ~ al si taksion få fat i en taxi; mi ~os al vi vian jakon! nu skal jeg hente din jakke!

hav/o ejendele, besiddelser; ju pli da ~, des pli da pravo jo mere man ejer, lettere får man ret

hazard/a tilfældig

hazard/e tilfældigt, tilfældigvis

hazardLudo hasardspil

hazardo tilfældighed, tilfælde; nura ~ et rent tilfælde, en ren tilfældighed

he! hør (du der)!, hallo!

hebreo hebræer, jøde

hedero vedbend (klatreplante)

hedonismo hedonisme (nydelse som livsmål)

hegemonio overherredømme, hegemoni

Pg. 11

heg^o hæk

hejm/a hjemlig, hyggelig

hejm/e hjemme; sentu vin kiel ~! lad som om du er hjemme!

hejmEco hjemlig atmosfære; hygge

hejmFarIta hjemmelavet; (jf memfarita)

hæjmo hjem

hejmSopiro hjemlængsel, hjesmoe

hejmTasko hjemmeopgave

hejmVeo hjemve, nostalgi

hejtEjo varmeværk

hejti opvarme (fx c^ambron et værelse); fyre (fx per tergaso med naturgas)

hejtFormo ovn (til opvarmning)

hejtIlo varmeapparat, varmeovn

hejtIsto varmemester; fgrbøder

hejt/o opvarmning, varme- (fx –instalaj^o –anlæg); fyrings – (fx –sezonosæson)

hekatombo hekatombe (vedslagtning, blodbad; hist offer på hundrede okur)

Pg. 12

heksaedro (→sesedro; PIV) heksazder (sekssidet leyme)ander

heksagono (sæsangulo; PIV) sekskant

heksametro heksameter (versemål)

hektaro hektar (flademål)

hektika hektisk (fx febro feber)

hekto hekto- (led forstavelse for hundredgange en måleehed); ~litro hektoliter (100 l)

hektoGramo hektogram

hektoLitro hehtoliter

hektoPascalo hektopascal (målleenhed for tryk)

hela lys, lys og klar; ~ buklaro lyse lokker; ~ voc^o en lys stemme

helBlua lysebliå

heleboro nyserod; (dgl: ternoherbo)

halenIsmo hellenisme (buttuveren i Alexander den Stores verdensrige)

heleno hellener, græker

Pg. 13

Halesponto Hellespont (oldtidens navn for Dardanellerne)

helFlava lysegul

hel/i være lys; jam ~as! det er allerede lyst!

heliantemo soløje; (dgl: sunrozo)

helianto solsikke; (dgl: sunfloro)

helic/a skrue -; propel; ~ aviadilo propelfly

helico skrue (på skib); propel; skruelinje

helIg^i blive lys; lia vizag^o ~is kiam s^i venis hans ansigt lyste op da hun kom

heliko snegl (med hus), (jf lima ko); an sneglen (i det indre øre)

helikoptero helikopter

helikrizo evighedsblomst; (dgl: eternfloro)

helikco an helix (ørets ombøjede kant)

Pg. 14

heliocentra astr heliocentrisk (med solen i centrum)

heliotropo heliotrop (plante der drejer sig efter solen)

heliumo helium (grundstof, He)

hel/o det lyse; la nokta luna ~ mattens månaskær

helodeo vandpest (vandplante); (dgl: akvopesto)

help/e de ved hjælp af

helpEma hjælpsom

helpi hjælpe; ~u lin! hjælp ham!; mi ~os al vi! nu skal jeg hjælpe!; bonvolu ~! hjælp (mig) lige!

helpIlo hjælpemiddel

help/o hjælp; ~n! hjælp!; krii ~n råbel om hjælp

Halsinko Helsinki

helvelo foldhat (svamp)

Pg. 15

HelvetIlo Helvetia (latimsk for Svejts)

helveto helvetier

hemanto blodblomst; (dgl: sangafloro)

hematito hænatit, jernglans; blodsten

hemetopo strandskade; (dgl: marpigo)

hemerokalo daglilje; (dgl: taglilio)

hemiono halvæsel (asiatisk vildæsel)

hemiplegio med hemiparese, hemiplegi, halvsidig lammelse

hemisfero halvkugle, hemisfære; an halvdel af storkjernen

hemistiko hemistik, halvvers (halv verslinje)

hemofilio blødersygdom

hamoglobino hæmoglobin (blodets røde farvestof)

hemoroido hæmoride (udvidet åre ved endetarmen)

Pg. 16

henao henna (farvestof, fx til hår)

heni vrinske; la c^evalo ~is hesten vrinskede

henro fys henry (måleenhed for induktans)

hepata cirozo skrumpelaver

hepatAj^o lever (tilberedt som mad)

hepatFolio blå anemone

hepatiko levermos, (= hepatmusko); blå anemone, (= hepatfolio)

hepatIto leverbetændelse

hepatMusko levermos (plante)

hepato lever

heptagono (→ sepangulo; VA) syvkant

harakleo ljørneklo (plante)

Heraklo my Herakles (græsk helt; hos romerne: Herkules)

heraldiko heraldik (læren om vålanskjolde)

Pg. 17

herbAc^o ringe, vedslidt græs, elendig plante; ukrudt, (= trudherbo)

herbario herbarium (samling af tørrede planter)

herbEja kreso engkarse

herbEjo eng

herbEjReg^Ino mjødurt

herbicido ukrudtsmiddel

herbo græs; (ikke – træagtig) plante, urt; arom~, spic~ krydderurt; drog~ lægeplante

herboMang^Ulo zo planteæder; (=herbovoro)

herbovora zo planteædende

herbRadika græsrods – (fx movado – bevægelse)

herbSalo urtesalt

herbSaltUlo græshoppe

herco fys hertz (måleenhed for frekvens)

hered/a arvelig (fx malsano sygdom); arve- (fx imposto –afgist)

heredAg^ o arv

heredAnto arving; arvtager

heredi arve (fx im de iu noget efter nogen)

heredIgi indsætte som arving; testamentere (fx ion al iu noget til nogen); s^i ~is lin pri la domo hun indsatta kam som

Pg. 18

hered/o arv; det at ærve

heredOrdo arvefølge

hesez/a kættersk

hesez/i være kættersk, optræde kættersk

herezo kætteri

herezUlo kætter

Herkulo my. Herkules (berømt for sin styrke); asto Herkules (stjernebillede)

harmafrodita hermafrodit (tvekønnet individ)

hermeneu^tiko hermeneutik (læren om for tolkning)

hermeta kosmetisk, (Iukkel) lufttæt; utilgængelig; ~ fermaj^o luftlæt lukning; preskau^ ~ izolig^o næsten total isolation

hermetika → hermeta; (jf VA)

herniario brudurt (brokurt); (dgl: herniherbo)

Pg. 19

herniHerbo brudurt (brokurt)

hernio brok

hero/a heroisk, heltemodig, helte - (fx ago –gerning)

heroAj^o heltedåd, helregerning

Herodo hist Herodes (konge over Zudæa)

heroEco heltemod, heroisme

heroIno helrinde

heroino heroin

heroo helt; my hero(s)

herold/i forkynde, bebude; ~ la printempon indvarsle forårets komme

heroldo budbringer; hist herold; ~de printempo forårsbebuder

Heroldo de Esperanto (mafhængigt esperantoblad, grundlagt 1920)

herpeto herpes, forkølelsessår

Pg. 20

herso skodde (fx en irigacia kanalo i en vandingskanal); faaldgitter (fx en kastelpordego i en borgport)

HesIo Hessen (delstat i Tyskland); (= Heslasdo)

heso hesser (borger i Hassen)

hesperido aftenstjerne (plante); (dgl: vespera damo)

hetajro hetære (dannet prostitueret i oldtidens Grækenland)

heterogena heterogen, uensartet

heu^ristiko heuristik (læren om metoder i videnskaben)

hezit/a tøvende; per ~j pas^oj med tørende skridt

hezitEma ubeslutsom

heziti tøve; vakle; ec^ momenton s^i ne ~is hun tøvede ikke så meget som et øjeblik

hezit/o tøven; sen ia ajn ~ uden nogen som helst tøven

hiacinto hyacint (plante)

Pg. 21

Hiadoj Hyaderne, regnstjernerne, (stjernehob i Tyren)

hiato hiat (vokalsammenstød, fx vi iler)

hibisko hibiscus, hawaiiblomst

hibrido bastad, krydsning, hybrid

hida hæslig, afskydig; gyselig

hidno pigsvamp; (dgl: pikilfungo)

hidranto brandhane; (= fajrokrano)

hidrargo kviksølv (grundstof, Hg)

hidrau^ælika hydraulisk (fx bremso bremse)

hidrau^liko hydraulik (læren om væsker i rør)

hidro hydra (my mangehovedet ukyre; fig sejlivet onde; zo ferskvandspolyp); kem (som præfiks) hydrogen

Hidro Vandslangen, Hydra, (stjernebillede)

hidro- hydro- (del af visse int. ord, med betydningen vænd-)

hidrocefalo vand i hovedet, hydrocefalus

hidrodinamiko hydrodynamik (lærenom væskers bevægelser)

Pg. 22

hidroelektrEjo (→ ahvoelektrejo; jf VA) vandkraftværk)

hidrofono hydrofon (undervandsudstyr til at lytte og pejle)

hidrogeno birnt, hydrogen, (grundstof, H)

hidrografio hydrografi (videnskaben om jordens vandomræder)

hidrokarito frøbid (plante); (dgl: akvotelero, akvoumbiliko)

hidrokotilo vandnavle (plante); (dgl: akvotelero, akvoumbiliko

hidroplano vandflyver, hydroplan

hidropso vattersot (væskeophobning i vævene)

hidrostatiko hydrostatik (læren om væskers ligevægt)

hieno hyæne

hieracio høgeurt; (dgl: akcipitroherbo)

hierarkio hierarki, rangorden

Pg.23

hierau^ i går; ~ matene i gås morges; antau^~ i forgårs; la gezeto de ~ avisen fra i går

hierau^/a (som fandt sted eller fandtes i går, fx) la ~ festo gårsdsgens fest; la ~ mondo verden af i går

hieroglifo hieroglyf (oldegyptisk skrifttegn); ~j (ogs) kragetæer

higien/a hygiejnisk, renlig

higieno hygiejno

higrometro fugtighedsmåler, hygrometer

hikorio hickory slægt af (am.valvnøddetræer);

hilo løvfrø

Himalajo Himalaja

himentopo styltelæber (fugl)

himeno mødomskinde, hymen

himenoptero årevinget onsekt (fx bi, myre, hveps); ~j (ogs) (ordenen årevingede

Pg. 24

himnAro salmebog

himno salme; hymne; nacia ~ nationalsang

Hinda Unio Indien; (jf Baratio)

hind Eu^ropa indoenropæisk; glds arisk

hindia lingvo hindi (officielt sprog i Indien)

HindIo Indien; (Hinda Unio)

hindIrana indoiransk; glds arisk

hindo inder

hinduIsmo hinduisme

hinduo hindu

hipeastro ridderstjerne (plante)

hiper- hyper- (del af visse int. ord, med betydningen over-, super-) Bem: ved mere ælmivdelige eo- ord udfyldes denne funktion afte af –eg-,fx elegantega superelegant, modernege hypermoderne

Pg. 25

hiperbolo mat hyperbel; spr overdrivelse (fx tondra voc^a en tordnende stemme)

hiperboliodo mat hyperboloide (fremkommer ved at dreje en hyperbel om en af dens akser)

hiperiko perikon (plante)

hipermetropa langsynet; (dgl: malmiopa )

hiperono fys hyperon (elementarpartikel)

hipertensio for højt blodtryk, hypertension; (dgl: (tro) alta sangopremo)

hipertrofio med hypertrofi (et organs overudvikling)

hipio hippie (ungdomsoprører fra 1960'srne)

hipno cypresmos (plante)

hipnot/a hpnotisk

hipnot/i være hypnotisæret

Pg. 26

hipnotIgi hypnotisere (fx pacienton en patient)

hipnotIgIsto hypnotisør

hipnoto hyprose

hipocentro hypocentrum (centrum for jordskælvi)

hipodromo hippodrom (bane til hestevæddeløb)

hipofeo havtorn, sandtidse, klintepil, klittorn

hipofizo hypofyse (kirtel)

hipogloso helleflynder

hipogrifo hippogrif (fabeldyr, hest med grifhoved)

hipokampo søhest, (dgl: marc^evalo); my hippokamp (fabeldyr, halvt hest, halvt fisk)

hipokas^tono hestekastanje; (dgl: c^evalkas^tano)

Pg. 27

hipekero kongepen (planten); (dgl: porkidoherbo)

hipokondsio hypokondri (tilbøjelighed til at føla sig syg)

hipokondirUlo hypokonder

hipokrit/a hyklerisk

hipokriti hykle, forstille sig; ~ honeston hykle hæderlighed, lade som om man er hæderlig

hipokritUlo hykler

hipolao gulbug (fugl)

hipopotamo flodhest

hipotek/i belåne, optage lån i, (fx sian domon sit hus)

hipoteko prioritet, pant i fast ejendom

hipotensio for lart blodtryk, hypotension; (dgl: (tro) hnalalta sangopremo)

hipotenuzo mat hypotenuse

Pg. 28

hipotez/a hypotetisk

hipotez/i arbejde ud fra en hypotese om (fx kvinjarajn intertempojn femårs tidsintervaller)

hipotezo hypotese, foreløbig teori

hiparido vandspir, hastekale, (plante)

Hiros^imo Hiroskima (ødelægt af den første atombombe i 1945)

hirta strittende (fx ~j haraj, pikiloj strittende hår, pigge), opretstaende; uplejet (fx barbo sk. eg), rodet (fx stilo stil)

hirt/i stritte, stå lige lodret op; være rodet, være uplejet, (from hår)

hirtIgi få til at rejse sig (fx om kår), få til at stritte; stritte med

hirtIg^i komme til at stritte; la haroj ~is sur mia kapo hårene rejste sig på mit hoved

hirudo blodigle

Pg. 29

hirundo svale; unu ~ printempon ne al portas én svale gør ingen sommer

hirundVostUlo svalehale (sommerfugl)

hisi hejse (fx flagon et flag, velon et sejl)

histIlo hejseapparat; mar fald (tov, hvormed et sejl hejses)

hiskiamo bulmeurt

hisopo isop (busk)

HispanIo Spaniem; (= Hispanujo)

hispano spanier

histeri/a hysterisk

histerio hysteri

histeriUlo hysteriker

histo væv (fx osta ~ knoglevæv, muskola ~ muskelvæv)

histologio vævslære, histologi

Pg. 30

histologo histolog

histori/a historisk; ~ momento et historisk øjeblik; la ~j tempoj historisk tid; antau^ ~ civilizo en forhistorisk civilisation

historiIsto historiker

historio historie; mond~ verdenshistorie; tio eniros la ~n det går over i historien

historiografio historieskrivning

histriko hulepindsvin

histriono tredjerangs skuespiller; gøgler, klovn

hm! hm! (udråb for at udtrykke tøven, eftertænjsimhed, tilstedeværclse)

ho! åh! (udråb for at udtrykke tøven, eftertænksomhed, tilstedeværelse)

ho! åh! (udråb for at levendegøre, understrege)

ho ve!(udråb for klage, beklagelse, smerte)

hobio hobby

Pg. 31

hobojo obo (træblæseinstrument)

hodiau^ i dag; ~ matene i morges; ~estas sabato i dag er deflørdag; la gazeto de ~ evisen fra i dag

hodiau^/a (som finder sted eller findes i dag, fx) la ~ festo dagens fest; la ~ mondo verden af i dag

hodiau^/o dagen i dag; g^uu la ~n! nyd dagen i dag!

hodometro skridbtæller

hoj! ohøj!, halløj!, hallo!

hojli hyle (som en hund), tie do (som en ulv)

hojo hakke (til at løsne jorden); (= plugpioc^o)

Hokajdo Hokkaido (nordligste japanske hovedø)

hokeIlo hockeystav

hokeo hockey (boldspil)

hokHerbo nellikerod

hok/i få på krogen (fx fis^on en fisk)

kokNukso brodfrø (plante)

Pg. 32

hoko krog; knage; spo hook (boksestød)

hokStango bådskage

hola! hallo! (udråb for at opnå nogens opmærksomhed)

hokoKruco hagekors; (jf svastiko)

holsingo holdingselskab

holdLuko luge (til et skibs lastrum)

holdo lastrum (i skib)

Holivudo Hollywood

holko hestegræs

holmio holmium (grundstof, Ho)

holografio holografi (metode til tredimensionale billeder)

holografo jur holografisk testamente

hologramo hologram (holografisk billede)

holosTeo skærmarve (plante)

holoturio søpølse (blæddyr); (dgl: markolbaso)

kom/a menueskelig, menneske- (fx svarmo –mylder); la ~j rajtoj menneskerettighederne

Pg. 33

homAmaso menneskemængde

homArAnIsmo (et af Zamenhof formuleret idekompleks der på det religiøse og etiske område skulle virke som en fredens og ret færdig hedens bro mellem folkeslagene)

homAro menneskehed; la tera ~ den jordiske menneskehed; la ~ menneskeheden

homeopatio homøopati (en alternativ sygdomsbehandling)

homeopato homøopat

homInde menneskeværdigt; vivi ~ leve menneskeværdigt

homIno (let nedsættende) kvindemenneske; terura ~ et rædsomt kvindfolk

homo menneske; ~j (ogs) folk

homogena homogen, ensartet

homonimo homonym (ord der udtaks og staves ens, men has forskellig betydning)

Honduraso Honduras (stat i Centralamerika)

Pg. 34

honesta hæderlig, ærlig, redelig, retskaffen

honest/o hæderlighed, ærlighed

Hongkongo Hongkong

honor/a ærefuld, æres- (fx membro medlem); la ~ loko c^e la tablo hæderspladsen ved bordet

honorAj^o æresbevisning

honorari/i betale honorar til (fx advokaton en sagfører)

honorario honorar

honori ære, beære; hædre; la ~is min per sia amikeco kan beærede mig med sit venskab; ~ iun per ordeno hædre nogen med en orden

honorInda som fortjener ære; mia ~ kolego min æreds hollega

honor/o ære, hæder; ekzistas eblo retirig^i kun ~ der er mulighed for at trække sig tilbage med æren i behold

Hons^uo Honshu (den japanske hovedø)

Pg. 35

hont/a skamfuld (fx mieno mine)

hontEma (tilbøjelig til at være) skamfuld, undselig

honti skamme sig (pro over); ~ antau^ iu skamme sig over for nogen

hontInda skammelig

hont/o skam (følelse); skam (plet); rug^ig^i pro ~ rødme af skam; li estas la ~ de sia familio han er en skamplet på familion

hop! hop!

horAro timeplan, køreplan, fartplan; fervoja ~ togplan; (leciona) ~ (skole) skema

horde/a byg – (fx kac^o –grød)

hordeo byg

hordeolo bygkorn (på øjet)

hordo horde, flok

horizontala vandret, horisontal

horizonto horisont; la spirita ~ den åndelige horisont

Pg. 36

horlog^Isto urmager

horlog^o ur; la ~ sonis nau^ klokken slog ni; mia ~ malfruas mit ur er bagefter

hormono hormon (regulerer kropsfunktioner)

horo time; kioma ~ estas? hvad er klokken?; pint ~ (j) myldretid; je la oka (horo) (kaj) hvardek du (8h42) klokken 8.42

horor/a rædselsvækkende, skrækindjagende

hororFilmo gyser, skrækfilm

horor/i blive grebet af rædsel

hororo rædsel, skræk; la ~j de atommilito atomkrigens rædsler; paralizita de ~ skrækslagen

horoskopo horoskop; starigi ies ~n stille ens horoskop

hortensio hortensie, hortensia, (plante)

hortikulturo havebrug

Pg. 37

hortulano hortulan (spurvefugl)

hosena! hosianna! (hyldestråb)

hoso slange (fx g^ardena ~ haveslange); ~dus^ilo håndbruser

hospico hospice; hospits

hospitalo hospital, sygehus; (= malsanulejo)

hostio nadverbrød

hostiUjo monstrans (nadverbrødsbeholder)

hosto hosta, funkia, (plante)

hot! hyp! (til hest)

hotelEstro hotelvært

hotelo hotel

hotentoto hottentot (medlem af et folk i det sydlige Afrika)

hubo glds (husmands)lod

hubulo glds husmand; (jf etbienulo)

Pg. 38

hufBati sparke bagud

hufFeri sko (fx c^evalon en hest)

hufFero hestesko

hufo hov; klov; (jf fendhufo)

hufUlo hovdyr; ~j (ogs) (pattedyrordenen) hovdyr (dyr med hove og klove)

hulahulo hula – hula (hewaiidans)

hul/i svuje eller gynge rytmisk bølgende

huligano hooligan, fodboldbølle

hulmano langur, Rulman, (abe, hellig for hinduer)

hulo dønning

hulRingo hulahopring; (jf huli)

humana human (menneskevenlig)

humanIsma humanistisk

humanIsmo humanisme

humanIsto humanist

humero overarmsben

humida fugtig (fx aero luft)

humid/o (luft) fugtighed

humila ydmyg, underdanig

humil/e ydmygt; tre ~ li proponis tion han foreslog det i al ydmyghed

Pg. 39

humilIgi ydmyge, fornedre; s^i ~is lin antau^ la familio kun ydmygede ham i familiens påsyn

humil/o ydmyghed; ~ antau^ la tasko ydmyghed over for opgaven

humo muldjord

humoresko humoreske (musikstykke)

humoro humør, stemning; en bona ~ i godt humør

humur/a humoristisk (fx rakonto fortælling)

humurAj^o humoristisk (et ellerandet, fx udtalelse, gestus, anekdote

humurIsto humorist

humuro humor; nigra ~ sort humor

hund/a hunde – (fx domo –hus)

hunda- petroselo hundepersille

hundAc^o møghund, køter

Pg. 40

hundBredEjo kennel

hundHerbo sabla marehalm; (jf elimo sabla)

hundIdo hundetunge (plante)

hundo hund; bojanta ~ ne mordas gøende hund bider ikke (dvs hen har det mest i munden)

Hundo Store Hund (stjernabillede)

hundoTagoj hundedagena

hundSimio marekat (abe)

hundVosto kamgræs

HungarIo Ungarn

hungaro ungarerf

humo hist hunner (medlem af mongolsk folkeslag)

hup/i dytte

hupo (bil) horn; glds dusk, tot, (jf tufo)

Pg. 41

hura! hurra!

hura/i råbe hurra

hura/o hurraråb

hurdo risgærde (ved hestevæddeløb)

hurli tude, hyle, (fx som en ulv)

husaro husar (ryttersoldat)

hus^! (udråb for at kyse eller genne høns, ænder o. l., eller for at op fordre til stilhed)

huzo beluga (den største art af stør)

h^ Pg. 1

h^

Ord der kan begynde enten med h^ eller med k finder under k

h^ano khan (mongolsk fyrstetitel); (jf G^ingis – Ano)

h^ato stråtækt hus på landet

h^i bhi (22. bogstav i det græske – alfabet. Bem: jf alfa

h^ino glds kineser; (→ c^ino)

h^ironekto pungodder; (dgl: akvodidelfo)

h^olero kolera (tarmsygdom)

h^orAjo (komposition for kor, fx) korværk, korsang, koral; (=korusaj^o)

h^oralo koral, sammelodi

h^ordo zo rygstreng

h^oro kor; (= koruso)

J  Pg. 1

-j          (endelsen for flertal); domo et hus, domo~ huse; granda ~ domo ~ store huse; granda~ domo kaj g^ardeno et stort hus og en stor have; blanka kaj rug^a domo~  et hvidt og et rødt hus

ja         jo (understregende, indforstået); mi ~ iris jeg .T.O.G af sted; ni ~ scias ke ... vi ved jo at ...

jaborando        jaborandi, pilocarpus, (brasiliansk busk)

jacinto hyacint (smykkesten); (jf hiacinto)

jado     jade (en grøn sten)

jaguaro            jaguar (sydamerikansk rovdyr)

jahurto jogurt; (=jogurto)

jakano  bladhøne (tropisk vadefugl)

jakarando        jakaranda (tropisk træ)

jako     jakke, trøje

jakobeno          hist jakobiner (reformivrig republikaner)

 Pg. 2

jakoboS^tupAro          jakobsstige (plante)

jakto    lystbåd, yacht

JakutIo Jakutien

jakuto  jakuter (medlem af et folk i Sibirien)

jakvo   jackfrugt (ligner brødfrugt)

jakvoArbo        jacktræ

jalapo   jalaperod (fra mexicansk plante)

Jalto     Jalta (by på Krim)

jam      allerede; s^i ~ venis hun er allerede kommet; ~ estas tempo det er på tide, tiden er inde; ~ne ikke længere

Jamajko          Jamaica (stat i .Det .Caribiske .Hav); (= Jamaiko)

jamb/a  jambisk

jambo  jambe (versefod)

janic^aro          hist janitshar (tyrkisk soldat)

Pg. 3

jankio  yankee (amerikaner, nordstatsmand)

jano     kaj fino yang og yin (taoismens elementer)

januaro            januar

japanIo          Japan

japano  japaner

jar/a     årlig, års

jar/cento          århundrede

jar/deko           tiår, årti

jardo    rå (bom på sejlskib); yard (længdemål)

jar/kolekto     årgang (af tidsskrift)

jar/libro            årbog; (J)~ UEAs årbog

jar/milo            årtusinde

jaro      år; en la ~ 1980 i året 1980

jasmeno           jasmin (busk)

jaspo    jaspis (mineral)

javo   Java (ø i .Indonesien)

jaziono           blåmunke (plante)

 Pg. 4

je         (forholdsord uden fast betydning; anvender når ingen andre er træffende); abunda ~ ideoj rig på ideer; ~ la dua klokken to; ~ via sano! skål!; kredi ~ .Dio tro på .Gnd

Jehovo           Jehova; atestantoj de ~ Jehovas vidner

jejuno  tomtarmen, jejunum, (del af tyndtarmen)

jelpi     hyle (af pludselig smerte); bjæffe; (jf bojeti)

jemenAno        jemenit

Jemeno           .Yemen (stat på den .Arabiske .Halvø)

jen       der er, her er; det er (var); (og) så; her har vi (du); der ser du; ~ Amalio! der er Amalie!; ~ por unu fojo s^i diris la veron så sagde hun for en gangs skyld sandheden; ~ kiaj ni estas! der ser du hvordan vi er!; ~ io, ~ alio snart det ene, snart det andet; så det ene og så det andet

Pg. 5

jen/a     følgende, denne her

jen/e     således, på følgende måde

jen/o    (det) følgende; memoru la ~n! husk følgende!

jeremiAdo jeremiade (trættende klage, jammer)

Jeremio Jeremias (profet)

Jeriko Jeriko (by i .Palæstina)

jerikoRozo jerikorose

Jerusalemo Jerusalem

jes ja, jo; c^u li ne venis? ~ ja, li j^us venis! er han ikke kommer? jo da, han er lige kommet!

jes/a bekræftende (fx respondo svar)

Jesajo Esajas (profet)

jes/i sige ja; svare bekræftende; ~ al propono sige ja til et forslag

jes/o (et) ja; ne atendu ~n! du skal ikke forvente et ja!

Jesuo Kristo Jesus Kristus

Pg. 6

jeto      jetfly

jezuito jesuit (munk; hyklerisk, snedig person)

jido      jiddesck (sprog blandt jøder i østeuropa og U.S.A)

jingo    vendehals (fugl); (dgl: holtordulo)

jodli     jodle (veksle mellem alm. stemme og falset)

jodo     jod (grundstof, I)

jogAno            yogi (udøver af yoga)

jogo     yoga (indisk filosofi)

jogurto jogurt; (= jahurto)

jolo      jolle; yawl (sejlbåd)

jonIgi   jonisere

jono     fys kem jon

jonosfero         jonosfære (del af atmosfæren)

jordaniAno      jordaner

Pg. 7

Jordanio           Jordan

Jordano          Jordanfloden

jor/i      skride ud; dreje; mar gire, slingre

joro      udskridning (om bil); drejning (et fly om sia akse); mar giring, slingren

jota      jota (miende bogstav i det græske alfabet). .Bem: jf alfa

ju         ... des jo ... jo, jo ... des, jo ... desto; ~ pli frue, des pli bone jo før jo hellere

juano   yuan (kinesisk mønt)

jubileo jubilæum

jubileUlo         jubilar

jubili    juble

JudIo jødernes verden

judIsmo           jødedom

judo     jøde

jug/i     bringe under åget, undertvinge

 Pg. 8

juglando          valnød

jugo     åg; sin klini sub frem da ~ bøje sig under fremmed åg

jug^a   povo (deu) dømmende magt

jug^Atu           skal (bør) (be) dommes; (= estu jug^ata)

jug^Ejo            retslokale, retssal; tinghus

jug^i    dømme; bedømme; ne ~u pri afero lau^ g^ia ekstero man skal ikke skue hunden på hårene

jug^Isto           dommer; enketa ~ undersøgelsesdommer

jug^/o  dom; bedømmelse

jujubo  kinesisk daddel, jujube

jukao   palmelilje

juki      klø; la vango ~as det klør på kinden

juk/o    kløe

julAvo julemand

Julieto kaj Romeo .Romeo og .Julie

Pg. 9

julio     juli

julo      jul; mar vrikkeåre; (jf kristnasko)

juna     ung; ~ katido en lille kattekilling; ~ klubo en ret ny klub

juna s^tonEpoko         yngre stenalder

junAg^o          ungdomsår, de unge år, ungdoms

tid

jun/e    ungdommeligt, ungt

junEco ungdommelighed

jungi    spænde for; ~ la c^evalon al la c^aro spænde hesten for vognen

jungIlo sele; ~aro seletøj

junIgi   gøre ung; la amo ~as kærlighed gør ung

junio    juni

junipero           enebær (busk)

junko   siv

junkro  junker (tysk adelsmand)

jun/o    det at være ung

junt/i    fuge, sammenføje; ~ kablojn sammenkoble kabler

junto    fuge (fx inter brikoj mellem mursten); sammenføjning; samling; ~ de kablo kabelsambing

Pg. 10

junUlo (en) ung; la ~aro de unge, ungdommer

Jupitero          Jupiter (planet; himmelgud)

jupKuloto        buksenederdel

jupo     nederdel

jur/a     retslig; juridisk; en rilato ~ i juridisk forstand

jurisdekcio       jurisdiktion, domsmyndighed, retsområde

jurIsto  jurist

jurMedicino     retsmedicin

juro      ret; jura, retsvidenskab; internacia ~ folkeret; la romana~ romerretten

jurS^tato         retsstat

jurto     jurte (flytbart filttelt)

justa     retfærdig; rimelig

justico  retsvæsen; ministrejo pri ~ justitsministæriet

just/o   retfærdighed, rimelighed

justUlo            retfærdig person

 Pg. 11

Jutlando         jylland

juto      jute (staf til fx sække)

juvelIsto          juveler, smykkehandler

juvelo  juvel; fig (ogs) perle, klenodie; ~j (ogs) smykker

juvelUjo          smykkeskrin

Pg. 12

j^aboto            jabot (flæse på fx bluse); kalvekrøs (kruset stofstrimmel)

j^aketo            jaket (herrejakke med skøder; tætsiddende damejakke)

j^ako   el jack

j^aliza  jaloux, skinsyg; ~ pri sia edzino jaloux på sin kone; esti ~ pri siaj rajtoj våge skinsygt over sine rettigheder

j^aluzio            jalousi (lameldelt skærm eller skodde)

j^aluz/o            jalousi, skinsyge

j^amboreo       jamboree (international spejderlejr)

j^argono          jargon (indforstået gruppesprog)

j^artelo            strømpebånd; (jf g^artero)

j^artelzono      strømpeholder

j^audo torsdag; la sankta ~ skærtorsdag

j^azo    jazz

j^eleo   gele (tyk saft); ~ el riboj ribsgele

j^erzo  jersey (staf; klædningsstykke)

Pg. 13

j^etGlobo        kugle (til kuglestød)

j^eti     kaste; smide (fx ion en paperkorbon noget i papirkurven); ~ ombron kaste skygge; ili sin ~is sur lin de kastede sig over ham; ~ bastonon en la radon stikke en kæp i hjulet

j^etIlo  slynge

j^etKubo         terning

j^etLanco        kastespyd

j^et/o   kast

j^etono            jeton (spillemærke)

j^ibo    klyver (sejl)

j^inzo  (→g^inso) cowboybukser, jeans

j^okeo jockey (væddeløbsrytter)

j^okero            joker (spillekort)

j^ongli jonglere; ~ per vortoj jonglere med ord

j^onglIsto        jonglør

j^onko junke (kinesisk fartøj)

Pg. 14

j^udo   judo (kampsport)

j^ulo    joule (energienhed)

j^uraso geol jusa

j^uri     sværge, aflægge ed; per sia honoro li ~is diri la veron han svor ved sin ære at ville sige sandheden

j^uriAno          jurymedlem

j^urio   fury, dommerkomite

j^urnalIsto       journalist

j^urnalo           avis, dagblad

j^ur/o   ed; falsa ~ mened

j^urPromeso    højtideligt løfte

j^urRompo      edsbrud; jur falsk forklaring for retten

j^us      lige, lige før, netop, for et øjeblik sidden

j^us/a   (sket for kort tid siden, fx) netop sket, netop overstået, netop gennenført, lige for nylig.

 Pg. 16

lepismo            sølvkræ, sølvfisk, (insekt)

leporHundo     mynde

leporLipo         læbespalte, hareskår

leporo  hare

lepro    spedalskhed

leprUlo            (en) spedalsk

leptinotarso     coloradobille; (dgl: koloradoskarabo)

leptono            fys lepton (elementarypartikel)

lernAj^o          lærestof; pensum; ekzamena ~  eksamensstof

lernAnto          elev; meti~ lærling

lernEjo skole; baza ~ grundskole, folkeskole; la ~ de la vivo livets skole

lernEma           lærevillig, flittig

lerni     lære (fx ion de iu noget af nogen); ~ parkere lære udenad; ~u juna, vi scios maljuna hvad man i ungdommen nemmer, man i alderdommen ej glemmer

lernIva lærenem

lerta     dygtig; behændig, smidig; begavet; ~ metiisto en dygtig håndværker; per ~j manoj med øvet hånd; ~ elturnig^o en fiks udvej

lertAj^o           begavet og kvik handling, genistreg

lert/e    (fx) s^i ~ evitis la dang^eron hun undgik behændighed

lesb/a   lesbisk

lesbo    lesbisk (homoseksuel kvinde); (jf gejo)

lesivo   vaskemiddel, opvaskemiddel; (jf lavpulvoro)

Pg. 17

Lesoto Lesotko (stat i det sydlige Afrika)

letala    med letal, dødelig

letargi/a           sløv, apatisk

letargio            sløvhed, apati; letargi

Leteo   my Lethe (glemselens flod)

letero   brev; nefermita ~ åbent brev

leterKesto        postkasse

leterPortIsto    postbud

leu^cino           leucin (aminosyre)

leu^cisko         strømskalle (fisk)

leu^kemio        leukæmi, blodkræft

leu^kocito       hvidt blodlegeme

leu^so  løss (fin kornet jordart)

leu^tenato       løjtnant

levi      løfte, hæve; rejse; bringe på bane; samle op; ~ la kapon løfte hovedet; ~ sian glason hæve sit glas; ~ demandon rejse et spørgsmål; la vento ~is polvonubon vinden rejste en støvsky; li ne povis sin ~ post la falo han kunne ikke rejse sig efter faldet; ~ alian projekton bringe et andet projekt på bane; ~ pos^tukon de la planko samle et lommetørklæde op fra gulvet; ~ la s^ultrojn trække på skuldrene; (unu piedon la cikonio ~is sub sin storken trak det ene ben op under sig) s^ipo kun plene ~itaj veloj et skib for fulde sejl

levido  hist levit (medlem af den gødiske Levi stamme)

 Pg. 18

levIg^i blive løftet, blive hævet; stå op; rejse sig; stige op; nubo da polvo ~is en støvsky rejste sig; la fumo ~is røgen steg op; la nebulo ~as tågen letter; ~as matenrug^o morgenrøden toner frem; la montaro ~is  c^e kurbig^o de la vojo bjergene dukkede op ved en drejning af vejen

levIlo   løftestang, vægtstang

levistiko           løvstikke (plante)

levitacio           levitation (evnen til at kunne svæve over jorden)

Levjatano        Leviatan, Livjatan, (vældigt havuhyre); bibl lit krokodille

levkojo            levkøj (plante)

levulozo           fruktose, frugtsukker

lez/i      med lædere, beskadige; (jf vundi)

lezo      med læsion, skade; (jf damag^o)

li          han, ham; mi transigis la sumon al ~   jeg overførte beløbet til ham; mi donis la sumon al ~  jeg gav ham beløbet

li/a       hans; Petro kaj ~ edzino Peter og hans kone

liano    lian (slyngplante)

liaso     lias (geologisk epoke, tidlig juna)

libanAno         libaneser

Libano Libanon (stat i Mellemøsten)

libelo   guldsmed (insekt)

libera   fri; ledig; ~ aliro fri adgang; c^u tiu seg^o estas ~ ? er den plads ledig?; ~ kiel birdo aera fri som fuglen; (fil) la ~ volo den drie vilie

Pg. 19

liberala pol liberal (fx partio parti); (jf liberanima)

liberalIsmo      liberalisme

liberalIsto        (en) liberal      

leberAnima      frisindet

liberHaveno     frihavn

liberiAno         liberianer

liberIgi frigøre, befri; s^i  ~is sin de lia teno hun gjorde sig fri af hans greb; ~u nin de la sovag^oj normandoj fri os for de vilde normanner!

liberIg^i           blive fri; ~ de teda gasto komme af med en trættende gæst; (kem) gaso ~as dum la reakcio  der frigives gas ved reaktionen

Liberio Liberia (stat i Vestadrika)

liberKomerco  frihandel

liber/o  frihed; persona ~ personlig frihed; la ~ de la maroj havenes frihed (lige  ret for alle skibe)

liberPensUlo    fritænker

liberRado        frihjul

liberTempo      fritid

liberVola         frivillig

libiAno            libyer

libido   libido (seksualdriftens psykiske energi)

Libio    Libyen (stat i Nordafrika)

libro     bog

libroBreto        boghylde

libroTenAdo    bogføring, bogholderi; (jf kontado)

 Pg. 20

libroTenIsto     bogholder; (jf kontisto)

libroVendEjo  boghandel

licencio            p.h.d. – graden (licentiatgraden)

licenco jur bevilling, tilladelse; licens; (dgl: permeso, permesilo, rajtigo, koncesio); lit digterisk frihed (til at afvinge fra normal sprogbrug)

liceno   ildfugl  (sommerfugl)

liceo     gymnasium; (= mezlernejo)

lici       lit være tilladt

licio     bukketorn (plante)

lic^iArbo         litchi (træ); (jf lic^io)

lic^io   kærlighedsfrugt (fra træet litchi)

lido      lied (enstemmig sang)

Lieg^o Liege (by i Belgien)

lieno    milt (organ i bughulen)

liftIsto elevatorfører

lifto     elevator

ligAj^o            bundt;  ~ da monbiletoj et bundt pengesedler; (jf fasko)

ligamento        an ligament, bånd, ledbånd

ligatur/i            med underbinde (fx arterion en pulsåre)

ligaturo            med underbinding

ligi       binde; forbinde; knytte; ~ ies , manojn kaj piedojn binde nogen på hænder og fødder; ~ amikajn rilatojn knytte venskabelige forbindelser; aerolinio ~as Kopenhagon kun Vieno en flyrute for binder København med Wien

ligIg^i  blive bundet

 Pg. 21

ligIlo    bånd; forbindelse

lignAj^Isto      snedker

lignAj^o          trævare, træting

lignEjo tømmerhandel, tømmerplads

lignEro            (træ) splint; ~j (træ) flis

lignEto            pind (lille træstykke); brul~ pindebrænde

lignino lignin, vedstof, (afstivende stof i planter)

lignito  glds brunkul; (dgl: bruna karbo)

ligno    træ (som materiale); brul ~ brænde; (jf arbo)

lignoGravurAj^o         træsnit (billede)

lignoKarbo      trækul

lignoTegAj^o  træpanel

lignoTegi         forsyne med træpaneler (fx muron en væg)

lig/o     bånd; liga, forbund; forbindelse; kem binding; ~ de amikeco venskabsbånd; (L)~ de Nacioj Folkeforbundet (forløber for FN)

ligustro            liguster (busk)

Lih^tens^tejno            Liechtenstein (fyrstendømme)

likAdo lækage

likeno  lav (plante)

liki       lække væske, være læk; være utot; lække oplysninger; la s^ipo ~as skibet tager vand ind; (jf ekliki, tralikig^i)

likida   likvid (fx kapitalo kapital)

 Pg. 22

likidAj^o         likvider

likid/o  likvidetet

liknido trevlekrone; (dgl: kukolfloro)

lik/o     læk, lækage; utæthed

likoperdo         støvbold (svamp); (dgl: polvofungo)

likopo  sværtevæld (plante); (dgl: lupopiedo)

likopodia         ulvefod (plante); (dgl: lupokrifo)

likva    flydende (modsat fast, luftformig); (jf fluida)

likvidAdo        likvidation; fali en ~n træde i likvidation

likvidi  afvikle (fx s^uldon en gæld, firmaon et firma), ophæve (fx konton en konto); likvidere (fx la kontrau^ulojn de la reg^imo regimets modstandere)

likvido fon likvid (hver af sproglydene l og r)

likvIgi  gøre flydende; fortætte; ~ita gaso flydende gas

likv/o   væske; (fys) subfridegita ~ underafkølet væske; (= likvaj^o, fluaj^o)

likvoro likør

lila       lilla; (siringviola)

liliBlanka         liljehvid

lilio      lilje

liliputo lilleput

limako snegl (nøgensnegl); (jf heliko)

limako snegl (nøgensnegl); (jf heliko)

limando           ising (fisk)

limeriko           limerick (humoristisk femlinjet vers)

limeso  mat arænseværdi

      Pg. 23

limeto  lime (citrusfrugt) 

limfAngIto      lymfangitis, lymfekarbetændelse

limfAngio        lymfekar

limfo    lymfe

limfocito          lymfocytter (gruppe af hvide blodlegemer)

limfoNodo      lymfeknude

lim/i     danne grænse; grænse op til; la rivero ~as la landon oriente floden danner landets grænse mod øst; la parko ~as la kampojn parken grænser op til markerne

limIgi   begrænse, indskrænke; afgrænse; ~ sin je la plej necesa indskrænke sig til det mest nødvendige; ~ la povojn de la direktoro sætte grænser for direktorens magt; ~ la  parkon per fosaj^o afgrænse parken med en grøft; ~ la terenon per flagoj afmærke området ved hjælp af flag

limImposto      told; (= dogan(pag)o)

limino  sansetærskel

limneo mosesnegl

limo     skel; grænse; kamp~ markskel; land~ landegrænse; jen la ~ de mia pacienco! der går grænsen for min tålmodighed!

Limo    Lima (Perus hovedstad)

limolo  dolkhale (leddyr)

limonado         læskedrik; limonade; glds itronvand

limonio            hindebæger (plante)

limonito           min limonit, brunjernsten

limozo kobbersneppe (vadefugl)

 Pg. 24

limTempo        tidsfrist, deadline; paga ~ betalingsfrist

limuzino          limousine (stor luksusbil)

linAj^o            (tekstilvare af hør, fx) linned, hørlærred; (jf tolaj^o)

linario  torskemund; (dgl: linfau^keto)

linc^i   lynche (dræbe ved selvtægt)

linda    lit attraktiv, pikant (af udseende)

lineara  lineær (fx ekvacio ligning)

lineo    linje (fx telefona telefon -)

linFau^kEto    torskemund (plante)

lingvAc^o       elendigt sprog, kaudervælsk

lingvAj^o        sprogstil, udtryksmåde

lingvIko           sprogstil, udtryksmåde

lingvIko           sprogvidenskab, lingvistik

lingvistiko       → lingviko; (jf VA)

lingvIsto          sprogforsker, lingvist

lingvo  sprog

lini/a    lineær, linje-; ~ spektro linjespektrum

lini/i     linjere, afmærke linjer på (noget); ~ita papero linjeret papir

liniIgi   opstille på linje; ~ la pakojn lægge pakkerne på rad og række

liniIlo   lineal; (= rektilo)

linimento         liniment (flydende salve)

linio     linje; legi inter la ~j læse mellem linjerne; s^i devenas de grafo lau^ rekta ~ hun nedstammer i lige linje fra en greve

linko    los (rovdyr)

lino      hør (plante)

linOleo            linolie